Det moderne gennembrud

Litteratur og samfund i forandring

Henrik Ibsens Gengangere er skrevet i 1881. Det var en periode i Nordens historie, som var præget af store forandringer. Industrialiseringen skabte nye former for arbejde, samtidigt med at traditionelle former blev nedlagt. Industrialiseringen medførte også en stigende urbanisering, hvor flere og flere bosatte sig i byerne. Derfor opstod nye socialklasser, og det sociale hierarki blev udfordret.

I litteraturen og kunsten havde man ikke rigtigt forandret sig. Kunstnere og forfattere dyrkede idylliske fremstillinger af naturen og hjemlige familiescener fra biedermeier, samt historiske, mytologiske og religiøse idealer.

Situationen i kunsten var årsag til, at litteraturforskeren Georg Brandes i 1871 indledte sin berømte og berygtede forelæsningsrække, hvor han kritiserede den danske litteratur for at være tilbageskuende og idealistisk. Efterfølgende har man set netop 1871 som begyndelsen på perioden det moderne gennembrud.

Brandes mente, at litteraturen skulle beskæftige sig med samfundets problemer, i stedet for at sidde fast i indadvendt og ligegyldig idealisme. Dermed satte han gang i den form for litteratur, som kendes som kritisk realisme.

Brandes inspirerede Ibsen til at skrive samfundskritisk

Ibsen læste Brandes’ forelæsninger, da de udkom i bogform i 1872. Han tog Brandes’ opfordringer til sig og begyndte at skrive på en ny og mere samfundskritisk måde. I første omgang tog han fat på kvindens status i samfundet, da han skrev Et dukkehjem i 1879. Her lader Ibsen hovedpersonen Nora forlade mand, børn og hjem til sidst i sit stykke. Han gjorde det for at sætte kvinders ringe forhold i fokus, og stykket er altså et stykke s...