Osvald Alving

Osvald har et idealbillede af faderen

Osvald Alving har i mange år levet i udlandet, men er nu vendt tilbage til barndomshjemmet Rosenvold. Det har dog kun været hans barndomshjem i ganske få år, fordi han blev sat i pleje hos en anden familie som syvårig. Osvald er blevet sendt væk hjemmefra, fordi hans mor ville undgå, at faderen påvirkede Osvald på en negativ måde. Det er altså resultatet af kammerherre Alvings udskejelser, drikfældighed og utroskab, at Osvald har måttet vokse op uden sin mor og far.

Osvald kender imidlertid ikke noget til sandheden om faderen. Gennem årene har hans mor nemlig skrevet mange breve til ham. I brevene har hun givet et billede af faderen som et godt, kærligt og virksomt menneske, selvom kammerherre Alving i virkeligheden har været det stik modsatte. Moderen har imidlertid givet drengen et positivt billede af faderen, så han kunne have et ideal at se op til. 

Osvald minder om faderen

Det er meget normalt, at børn bliver fortalt, at de minder om deres forældre. Det sker også for Osvald. Han har fundet sin fars gamle pibe og taget den i brug. Det får Manders til at udbryde “Da Osvald kom der i døren med piben i munden, var det som jeg så hans far lyslevende.” Det vil fru Alving ikke høre noget af:

FRU ALVING: Å, hvor kan De dog sige det! Osvald slægter jo mig på.

​PASTOR MANDERS: Ja; men der er et drag ved mundvigerne, noget ved læberne, som minder så grangiveligt om Alving – ialfald nu han røger.

FRU ALVING: Aldeles ikke. Osvald har snarere noget presteligt ved munden, synes jeg.

PASTOR MANDERS: Å ja, å ja; adskillige af mine embedsbrødre har et lignende drag.

FRU ALVING: Men sæt piben fra dig, min kære gut; jeg vil ikke ha’ røg herinde.

OSVALD gør så: Gerne. Jeg vilde bare prøve den; for jeg har engang røgt af den som barn.

FRU ALVING: D...