Baggrundsinformation
Her får du nyttige baggrundsinformationer om Henrik Ibsen, dramaet Gengangere og samtidens modtagelse af stykket. Du kan også læse om sygdommen syfilis, som er et vigtigt motiv i stykket.
Henrik Ibsen
Henrik Ibsen (1828-1906) var en norsk forfatter og dramatiker, som boede store dele af sit liv uden for Norge. Ibsen skrev på det sprog, som Danmark og Norge havde tilfælles på det tidspunkt, og derfor er Ibsens dramaer forholdsvis nemme at læse i dag, selvom der også er enkelte norske ord og ældre formuleringer.
Stykket Et dukkehjem fra 1879 blev Ibsens internationale gennembrud som dramatiker. I stykket udfordrede Ibsen samtidens syn på kvinders rettigheder og ægteskabet. Stykkets hovedperson er Nora, som i slutningen vælger at gå fra sin mand og sine børn. Det blev opfattet som særdeles kontroversielt i samtiden, men stykket blev også modtaget positivt af samfundsdebattører og forfattere.
Stykket fik Georg Brandes til at fremhæve Ibsen som en af det moderne gennembruds mænd, fordi stykket viste litteraturens evne til at sætte problemer under debat.
Modtagelsen af Gengangere
Gengangere udkom den 13. december 1881 på Gyldendalske Boghandels Forlag. Ibsen skrev før udgivelsen af stykket til sin forlægger, at han forventede, at stykket kunne vække postyr i den offentlige debat. Det fik Ibsen ret i. Stykket blev nemlig ramt af en storm af kritik i aviserne, fra boghandlere og på teatrene.
En anonym anmeldelse i den norske avis Aftenposten kaldte stykket for “det mest anstødelige æsthetiske Skrift, vi i vor Literaturperiode vide henvendt til det store Publikum”. (Citeret efter Vigis Ystad: “Indledning til Gengangere”). Ibsens drama blev altså med et moderne ord ramt af en shitstorm.
I avisernes kritik, som varede helt frem til april i 1882, blev stykket anklaget for at være amoralsk og forkaste grundlæggende menneskelige værdier. Mange boghandlere bad forlaget om at tage bogen tilbage, og det gik ud over salget af Ibsens andre bøger.
De store nationale teatre i Danmark og Norge nægtede at sætte stykket op. Derfor blev det først opført i sin helhed i 1890 på Bergens Nationale Scene, mens Det Kongelige Teater i København ikke opsatte det før 1903.
Kritikerne så stykket som ren nihilisme
Kritikken af stykket gik på, at stykket fremstiller ægteskabet som en løgn, og at stykket opfordrede til selvmord og incest. Derudover brød man sig ikke om, at stykket viste det ...
