Kritik af samfundets normer og dobbeltmoral

Da Henrik Ibsen skrev Gengangere i 1881, var samfundet præget af mange traditionelle og religiøse værdier. Dramaets titel Gengangere optræder også i stykkets replikker, hvor ordet “gengangere” er Helene Alvings metafor for de traditionelle meninger og værdier. Hun kalder dem “gengangere”, fordi de er gået i arv fra tidligere slægter, og ikke er meninger og værdier, som man selv har formuleret. I metaforen ligger også, at det er meninger og værdier, som plager nutidens mennesker og gør deres liv dårligt. De præger ikke kun individet, men hele samfundet.

I dramaet er Pastor Manders en repræsentant for disse værdier og bliver dermed også i overført betydning et billede på datidens kirke. Manders ser sig selv som moralens vogter og er hele tiden kritisk og belærende over for adfærd, som går imod hans religiøse verdenssyn.

Ægteskabet og familien var grundpiller i samfundet, så i Manders’ øjne har fru Alving svigtet moralsk ved gå fra sin mand tidligt i ægteskabet og senere sætte sønnen i familiepleje. Derfor belærer han også fru Alving om, at det vigtigste for en kvinde som hende er at gøre sin pligt, uanset hvordan manden opfører ...