Snedker Jakob Engstrand

Omverdenen ser Engstrand som et socialt tilfælde

Snedker Engstrand bliver i dramaet præsenteret som tjenestepigen Regines far. Det går dog hurtigt op for publikum, at Engstrand blot har påtaget sig faderskabet, fordi han fik en økonomisk gevinst ud af at gifte sig med moderen.

Pastor Manders og fru Alving opfatter Engstrand som lidt af et socialt tilfælde. Manders fortæller, at han hyrede Engstrand til at bygge hjemmet for forældreløse børn, fordi han gerne ville give Engstrand en chance for at være tættere på sin datter. Manders er nemlig overbevist om, at det kan få Engstrand gjort til et bedre menneske, hvis Regine kan tage sig af ham.

Fru Alving ønsker på ingen måde, at Engstrand skal få et tættere forhold til Regine. Så hun afviser helt bestemt pastor Manders’ planer. Engstrand har også et ry for at være fordrukken, hvilket vi tydeligt får bekræftet allerede i første scene, hvor han fortæller om sin druktur aftenen før, og Regine griner hånligt af ham, da han forsikrer om, at han sagtens kan modstå fristelser.

Regine regner heller ikke hans planer for noget. Derfor minder hun ham om, at han før har haft store drømme, der ikke er blevet til noget. Vi hører også, hvordan fru Alving tørt bemærker, at Engstrand er god til at arbejde “sålænge han er ædru - “ (s. 69). Regine og fru Alving har altså en anden opfattelse af Engstrand, end Manders har.

Manders opfatter tydeligvis Engstrand gennem sit religiøse verdenssyn. Han ser Engstrand som en angrende mand, der bekender sine synder og forsøger at forbedre sit liv, og derfor tror Manders, at Regine kan være en støtte for ham:

Han føler så godt, at han trænger til nogen, som kan holde ham tilbage, når fristelsen nærmer sig. Det er det elskelige ved Jakob Engstrand, dette, at han kommer så rent hjælpeløs til en og anklager sig selv og bekender sin skrøbelighed. (s. 70)

Som handlingen skrider frem i løbet af dramaet, finder publikum ud af, at En...