Virkemidler

Dynamiske replikker viser forholdet mellem personerne

Der er ingen fortæller i Gengangere, så derfor er det gennem replikker og regibemærkninger, at vi får viden om, hvad karaktererne tænker eller har oplevet i deres fortid. Stykket er præget af dialoger, hvor personerne taler med hinanden.

Dertil kommer et dynamisk replikskifte, hvor personerne skiftes til at sige noget. Det er sjældent, at én af personerne siger noget i længere tid, uden at andre deltager i samtalen. Dog har fru Alving og pastor Manders ofte længere replikker end dem, de taler med. Vi kan sige, at det skaber en ubalance i taletiden.

Virkning

Replikker og dialoger i Gengangere skaber en realisme i fortællingen. Som publikum oplever vi samtaler, der sagtens kunne have foregået i virkeligheden. Det gør det lettere for os at leve os ind i handlingen. Men der er også en anden virkning. At dramaet er baseret på replikker betyder, at vi som publikum kun langsomt får indsigt i personerne. Derfor må vi ud fra replikkerne forsøge at leve os ind forholdet mellem personerne og de tanker, som personerne gør sig. Det er vigtigt, fordi dramaet netop handler om, hvordan forholdet mellem personerne er præget af familiens hemmeligheder.

Ubalancen i taletid har forskellige årsager afhængigt af personerne. Når Manders taler meget, så er det for at vise hans tendens til at virke moralsk belærende og fordømmende over for andre. Det er næsten, som om han prædiker for dem. Fru Alvings lange replikker er præget af, at fru Alving afslører de mange familiehemmeligheder. Derfor taler hun naturligt nok i længere tid end sine tilhørere. Det har også en effekt, at tilhørerne til fru Alvings afsløringer, som regel kommer ...