Noter

Denne side med noter giver dig et overblik over de begreber, du kan bruge i en analyse af et digt. Du kan bruge noterne til at genopfriske nogle begreber eller øve dig inden eksamen.

Komposition

Komposition er digtets opbygning.

Ydre komposition

Den ydre komposition er digtets konkrete, grafiske opsætning på siden samt dets rim og rytme. Det kaldes også digtets form.

• Vers er de enkelte linjer i et digt.
• Strofer er grupper af verslinjer, som er afgrænset af linjeafstand.
• Enjambement er, når meningen fra én verslinje fortsætter i den næste.
• Fast form er, når digtet har et fast rim- og rytmemønster, og stroferne fremstår ensartede med lige mange og lige lange vers.
• Fri form er, når der ikke er noget fast rim- og rytmemønsterstroferne, og stroferne har et forskelligt antal vers med varierende længde.
• Tegnsætning:
  • Punktum (.) afslutter sætninger. Bremser læsning.
  • Komma (,) adskiller ord og sætninger. Bruges i opremsninger.
  • Tre punktummer (...) kan markere, at noget er udeladt. Kan også markere pause, tidsspring eller tøven.
  • Udråbstegn (!) kan understrege følelsesladede udbrud.
  • Spørgsmålstegn (?) kan markere spørgsmål, undren, forvirring eller refleksion.
  • Tankestreg (–) kan markere indskud, pause, tøven eller overraskelse.
• Typografi er tekstens udseende, bl.a. skrifttype, skriftstørrelse, kursiv markering, fed markering og versaler.

Rim

Rim er lydlige gentagelser af bogstaver eller stavelser. 

• Bogstavrim er, når bogstavelyde gentages.
  • Allitteration er gentagelsen af konsonantlyde, f.eks. p i “PØL AF PIS”.
  • Assonans er gentagelse af vokallyde, f.eks. e/æ i “Hellig Længsel drev med Vælde”.
• Stavelsesrim er to eller flere stavelser gentager de samme lyde.
  • Enderim er, når stavelserne, der rimer på hinanden, står i enden af verslinjerne.
  • Indrim er, når stavelser rimer på hinanden i den enkelte verslinje.
  • Ørerim er rim, hvor stavelserne ikke ser ud til at rime på skrift. Siger vi dem højt, kan vi dog få dem til at rime. Ørerim kaldes også “lydrim”.
  • Øjerim er stavelser, der ser ud, som om de vil rime, når vi ser på dem på skrift. Læser vi dem højt, opdager vi dog, at de ikke gentager samme lyd. De fungerer altså kun visuelt som et rim.
• Når vi analyserer enderimene i et digt, kan vi opstille et rimskema for, hvordan enderimene fordeler sig, f.eks. ababcc. Mønstrene har forskellige navne:
  • Parrim er enderim, som rimer to og to i den rækkefølge, de står. Det giver rimstrukturen: aabb.
  • Krydsrim er, når enderimene i et digt rimer ’på kryds’. Altså når f.eks. verslinje 1 og 3 rimer, samtidig med at verslinje 2 og 4 rimer. Det giver rimstrukturen: abab. Krydsrim kaldes også “fletrim”.
  • Klamrerim er enderim med rimstrukturen: abba. Vi siger, at a-rimene omklamrer b-rimene, fordi a’erne er yderst. Klamrerim kaldes også “omsluttende rim” eller “kiastiske rim”.
  • Balladerim har rimskemaet: xaxa. x betyder en verslinje, der ikke rimer på n