Digttyper

Der findes mange forskellige digttyper. Nogle er overordnede genrebetegnelser med kendetegn, der dækker mange digte, mens andre har meget specifikke genretræk, som kun få digte har. Traditionelle og moderne digte er f.eks. meget brede genrebetegnelser, som dækker digte med hhv. fast form og fri form.

Nogle digttyper overlapper andre digttyper. F.eks. er centrallyriske digte også lyriske digte. I din analyse er det som regel bedst at være så præcis som muligt. Det vil sige, at du bruger den genrebetegnelse som bedst beskriver digtet. Det gælder især, hvis genren har nogle meget særegne kendetegn og træk. Omvendt kan det være bedre at bruge brede betegnelser, når du er i tvivl om genren, eller hvis genren ikke er så interessant.

Nogle gange kan det være relevant at nævne to typer, hvis de to betegnelser lægger vægt på forskellige træk i digtet. Eksempelvis kan du godt beskrive et digt som både traditionelt og centrallyrisk. Når vi siger, at et digt er traditionelt, mener vi nemlig typisk, at digtet har en fast form, mens et centrallyrisk digt forklarer, at digtet handler om de indre følelser og stemninger i et lyrisk jeg.

Bemærk! Vi dækker ikke de digtgenrer, som der sættes musik til. Dem kan du finde i vores vejledning til sanganalyse.