Fortælleteknik

Fortælleteknikken i digte handler om, hvordan digtet fortælles. Altså ikke hvad der siges i digtet, men hvordan det siges.

Fortælleren i digte

Fortælleren i et digt kan enten være åbenlys eller skjult. Hvis fortælleren er åbenlys, er der som regel tale om et lyrisk jeg, altså et ”jeg”, der optræder i digtet. Hvis ikke der står ”jeg”/”mig”/”min”/”vi”/”os”/”vores” i digtet, er fortælleren skjult.

Eksempel på et digt med en åbenlys fortæller

Jeg sad paa Pynten ved Sundets Bred,
        Himlene smilte,
Og saae med Længsel i Dybet ned,
        Bölgerne hvilte

                      (Fra ”Indvielsen” af Schack Staffeldt, 1804)

Eksempel på et digt med en skjult fortæller

Stille, Hjærte, Sol gaar ned,
Sol gaar ned paa Heden,
   Dyr gaar hjem fra Dagens Béd,
Storken staar i Reden.
Stille, Hjærte, Sol gaar ned

                      (Fra ”Aften” af Jeppe Aakjær, 1927)

NB: Du skal som regel kun analysere fortælleren, hvis denne spiller en vigtig rolle i digtet. Altså hvis der er et lyrisk jeg, eller hvis digtets handling/situation ses ud fra fortællerens subjektive perspektiv.

Lyrisk jeg

Når der optræder et ”jeg” i digtet, taler man om, at digtet har et lyrisk jeg. Her er det altså det lyriske jeg, der er digtets fortæller. (Lyrisk jeg = jegfortæller).

Jeget spiller ofte en meget vigtig rolle i digte, og det er som regel godt at komme ind på det lyriske jeg i en digtanalyse.

Er der et lyrisk jeg i dit digt? Hvilken virkning har det lyriske jeg i digtet? Og i forhold til læseren?

Når du vil analysere je...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind