Fast og fri form

Når du beskriver digtets ydre komposition, er det relevant at komme ind på, om digtet har en fast, bunden form eller fri, ubunden form. Det vil sige, om digtet er opbygget regelmæssigt eller uregelmæssigt.

...

Fast, bunden form

Et digt har en fast, bunden form, hvor der er et fast rim- og rytmemønster, og hvor stroferne overordnet set har lige mange og lige lange vers. Når du kigger på et digt med fast form, vil det fremstå ordnet og systematisk. Det er de samme mønstre, som går igen i hver strofe.

En fast form er mest almindelig i ældre, traditionelle digte og i digte, der skal sættes musik til. Den faste form gør det nemlig let at synge, fordi den samme rytme går igen.

Fast form giver som regel et harmonisk udtryk. Den skaber sammenhæng…

...

Fri, ubunden form

Et digt har en fri, ubunden form, når der ikke er et fast rim- eller rytmemønster. Typisk vil stroferne have et forskelligt antal vers med varierende længde. Fri form finder vi typisk i i nyere, mere moderne digte.

Fri form giver som regel et digt et kaotisk udtryk. Der er ikke et fast mønster, som styrer digtets opbygning.

Eksempel

 “Jern” af Klaus Rifbjerg består af to strofer af forskellig længde. Der er intet fast rim- eller rytmemønster i digtet. Ge…