Knækprosa

Hvad er knækprosa?

Knækprosa er enkle, fortællende prosadigte. Sprogligt minder digtene om prosa: De er skrevet i et ligefremt sprog uden faste rim- og rytmemønstre. Teksten er derefter 'knækket' i mindre bidder, sådan at den står på verslinjer frem for i ligefrem, ubunden form. Knækprosa handler typisk om problemer i hjemmet, kønsroller og kvindeliv, og vi forbinder særligt genren med 1970'ernes bekendelseslitteratur. 

Knækprosa kan nogle gange være brugt som et nedsættende begreb. Kritikerne af knækprosa mener, at digtene “bare” er prosatekst knækket i tilfældige stykker, sådan at teksten ligner digte uden reelt at være det. Genren er også blevet kritiseret for sit private indhold. For at undgå de negative konnotationer kalder man nogle gange knækprosa for prosadigte. Begrebet er dog relevant at kende, især når du arbejder med digte fra 1970'erne.

Knækprosaens genretræk

Knækprosaen er først og fremmest kendetegnet ved sit enkle, ligefremme hverdagssprog. Det er umiddelbart og let at forstå, og der er typisk fokus på konkrete handlinger frem for abstrakte følelser. Brugen af sproglige virkemidler som billedsprog, gentagelser, rim og rytmer er begrænset.

Knækprosaens andet kendetegn er formen. Knækprosaen er skrevet som ligefrem prosatekst, men teksten er opsat på siden som et digt i strofer og vers. Opsætningen har som regel en effekt på vores læsning, som er værd at analysere. Nogle gange bliver ord eller sætninger fremhævet, fordi de får en verslinje for sig. Andre gange virker 'knækkene' helt tilfældi...