Ildprædikenen

Hvad er Ildprædikenen?

Ildprædikenen er en helligtekst, som særligt er vigtig i theravada-buddhisme. I prædikenen påstår Buddha, at alt ved den menneskelige sansning, tænkning og oplevelse står i flammer. Teksten handler om at indse altings ubestandighed og lidelse, og hvordan denne erkendelse kan frigøre fra tilknytning til verden og dermed føre til frelse fra samsara. Ildprædikenen er en del af Vinaya-pitaka, som er den første af de tre tekstsamlinger i Tripitaka. Det er dermed en gammel tekst, der er blevet nedskrevet en gang før år 0.

Resumé

Buddha forklarer de tusind munke, der følger ham, om hvordan der er ild i alting. Der er ild i de seks sanser: syn, hørelse, lugtesans, smagssans, følesans og tænkning (som ifølge buddhismen er en sans). Både sanseorganerne, sanseindholdet, sanseoplevelsen, den følelse, som sansningen skaber, samt bevidstheden om alt dette er i flammer. Ilden, som brænder alting op, er begærets, hadets, uvidenhedens og lidelsernes ild.

Når en munk erkender dette til bunds, vil han føle afsky over for disse ting og tage afstand fra dem. Da forsvinder enhver form for lidenskab og tilknytning hos munken, som derved opnår frelse fra samsara, så han ikke længere genfødes. Mens Buddhas taler, b...