Hjertesutraen

Hvad er hjertesutraen?

Hjertesutraen er en vigtig helligtekst i mahayana- og vajrayana-buddhisme, herunder også tibetansk buddhisme. Teksten handler om altings tomhed, sunyata, og om visdommens fuldkommenhed, der er det at indse tomheden til bunds. Teksten forklarer kernen eller 'hjertet' i tomhedslæren, og derfor kaldes den Hjertesutraen. 

Oprindelsen er uklar, men man mener, at Hjertesutraen stammer fra Kina og er blevet til i tidsrummet 350-700 e.Kr. Teksten er en del af Prajnaparamita Sutra, der er en central samling af tekster inden for mahayana.

Hjertesutraen bruges ofte som ritualtekst til mantra-recitation. Dvs. at teksten fungerer som et mantra, der fremsiges igen og igen, og som derved menes at have en rensende og erkendende virkning. Mantraet kan bevirke, at den, som siger det, bryder igennem til erkendelse af den tomhedslære, som teksten forklarer om.

Resumé

Bodhisattvaen Avalokiteshvara forklarer Sariputra, én af Buddhas elever, om visdommens fuldkommenhed, som er en praksis, der går ud på at indse altings tomme natur, sunyata. 

Avalokiteshvara iagttager de fem skandhaer, som et menneske består af, og indser, at de alle er tomhed. Det gælder både form, følelse, indtryk, vilje og bevidsthed. Alle former for begreber, dvs. tankeindhold, er ligeledes kendetegnede ved tomhed. 

Tomheden indeholder ingenting, hverken form, følelse, tænkning, vilje eller bevidsthed og heller ingen sansning. Selv Buddhas lære om uvidenhed, fødsel-død og de fire ædle sandheder eksisterer ikke i tomheden.

Ved a...