Nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme

Tre typer buddhistisk praksis

Den amerikansk antropolog Melford Spiro har inddelt buddhistisk praksis i tre typer: Nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme. Typerne er defineret efter, hvilket formål den udøvende har med sin praksis: enten at nå nirvana, at skabe god karma eller at afværge ondt (apotropæisk betyder 'ondtafværgende'). 

Selvom oplysning og nirvana er det egentlige frelsesmål i buddhismen, er det nemlig ikke alle buddhister, der i praksis har dette mål. Mange har andre, lidt mere jordnære formål med udøvelse af religionen, fx at forbedre livet her og nu.

Det er ofte sådan, at munke og nonner har oplysning og nirvana som mål, mens lægfolk, dvs. almindelige buddhister, har de øvrige formål. På den måde afspejler typerne, at der i buddhismen er et gennemgående skel mellem munke, der fokuserer på at opnå nirvana i dette liv, og lægfolk, der udskyder selve frelsesmålet til et senere liv.

NB: De tre typer praksis må ikke forveksles med de buddhistiske retninger, theravada, mahayana, vajrayana osv. Nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme er ikke retninger, men typer af praksis, der udøves inden for alle retningerne. 

Nirvanisk buddhisme

Nirvanisk buddhisme er den klassiske type, hvor munke og nonner gennem meditation og ...