Theravada (hinayana)

Hvad er theravada-buddhisme?

I theravada er der i høj grad fokus på den historiske Buddha og hans lære, som man mener at følge nøje. Målet er, at den enkelte munk skal nå den endelige oplyste tilstand som arhat ved at følge Buddhas eksempel. Retningen kaldes også hinayana, “det lille fartøj”, men navnet regnes af tilhængerne for nedsættende.

Theravada er den ældste form for buddhisme og den eneste af de oprindelige retninger, der er tilbage. Den blev dannet i 300-tallet f.Kr. og havde forløbere, der går helt tilbage til Buddhas tid. Dengang var der mange forskellige udgaver af religionen, men kun theravada har overlevet. I dag er retningen bl.a. udbredt i Sri Lanka og Thailand.

Theravada regner den ældste tekstsamling, Tripitaka, som autoritativ og hellig, mens den forkaster mange af de lidt nyere tekster, der bruges i de øvrige retninger.

Ordet theravada betyder “de ældstes lære”, og retningens troslære er blevet overleveret fra munk til munk helt tilbage fra Buddhas tid. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at theravada er den mest ægte buddhisme eller indeholder Buddhas oprindelige lære. Dels blev buddhismen hurtigt spaltet ud i mange retninger, der var uenige om, hvad der er den originale lære. Og dels har den anden nuværende hovedretning, mahayana, også rødder tilbage i den tidlige buddhisme, selvom den først blev til en egentlig retning senere.

Se også: Noter til theravada.

Vigtigste kendetegn

De mest centrale kendetegn ved theravada er retningens ideal om den...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind