P.A. Heiberg: “Ordener hænger man paa Idioter” (1790).
Overblik
Forfatteren Peter Andreas Heiberg (1758-1841) var en stor skikkelse i oplysningstidens sidste år i Danmark. Han blev en kendt samfundsdebattør, der udgav både dramaer, viser og tekster i tidsskrifter, hvorigennem han diskuterede alverdens politiske og moralske spørgsmål. Heiberg sympatiserede med ideerne og tankerne, der opstod fra Den franske revolution, og derfor var han også meget kritisk over for monarkiet i Danmark. Fordi Heiberg var kritisk overfor den bestående regeringsform i Danmark, fik han mange bøder for at kritisere staten. I 1799 blev Heiberg endda landsforvist og vendte ikke tilbage inden sin død i Paris i 1841, hvor han opholdt sig i eksil. Heiberg kan således betegnes som en politisk flygtning fra 1700-tallet.
Følgende tekst er en vise, der blev skrevet i 1790 til en fest i en københavnsk klub. Visen er skrevet i anledning af Kronprins Frederiks bryllup og indeholder en r...