Deisme og sekularisering

Deisme var den primære religiøse overbevisning

I løbet af oplysningstiden blev deismen den primære religiøse overbevisning blandt oplysningsfilosofferne og videnskabsmændene. Det var en slags fornuftstyret kristendom.

Deisme betegner en religiøs anskuelse, hvor man anerkender, at Gud har skabt verden, men derudover afviser, at Gud er i stand til at gribe ind i verden. Gud har derimod forladt verden, efter han har skabt den, og befinder sig derfor uden for verden. Derfor er mennesket overladt til sig selv og sin egen fornuft. Det er således mennesket alene, der kan bidrage til viden om verden og være med til at forandre samfundet ifølge deisterne. Der er ingen Gud, der griber ind.

For legitimeringen af enevælden kom deismen til at betyde, at det ikke længere blev opfattet således, at det var Gud, der havde indsat kongen. Kongen var derimod blot indsat, fordi han var den bedst egnede til at opfylde borgernes interesser i staten. På den måde havde deismen en påvirkning på, hvordan enevælden udviklede sig til en såkaldt oplyst enevælde i løbet af opl...