Den franske menneskerettighedserklæring (1789)

Overblik

Erklæringen blev vedtaget den 26. august i 1789 under Den franske revolution af den franske nationalforsamling, der samme år havde udråbt sig selv som repræsentanter for hele den franske befolkning under boldhuseden. I erklæringen gjorde man op med det enevældige styre og de gamle standsprivilegier. 

Den franske menneskerettighedserklæring indeholder 17 punkter, der udgjorde en ny forfatning i Frankrig. Forfatningen blev udarbejdet og underskrevet af Nationalforsamlingen og var med til at afskaffe enevælden og indføre et nyt politisk styre i Frankrig under revolutionen. Forfatningen regnes som verdens første udformning af universelle menneske- og borgerrettiger. 

Teksten hedder oprindeligt “Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder,” men refereres ofte blot til som Den franske menneskerettighedserklæring.

Du kan læse hele erklæringen på danmarkshistorien.dk. 

Baggrund

Den franske menneskerettighedserklæring er tydeligt inspireret af den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 og stærkt påvirket af de franske oplysningsfilosoffer, som gennem det meste af 1700-tallet havde talt for en ny forfatning. Særligt Montesquieus idéer om magtfordelingsprincippet gennem uafhængige institutioner og Rousseaus tanker om folkesuverænitet fik indflydelse på erklæringen.

Hovedpunkter i kilden

Erklæringen sikrede lige rettigheder til borgerne

Nationalforsamlingen fastslår med erklæringen i indledningen, at mennesket har “naturlige, umistelige, uforanderlige og hellige rettigheder”, og at erklæringen er eviggyldig og skal bruges til at sikre borgernes rettigheder fremefter.

I punkt 1 lyder det berømt, at “Menneskene fød...