[19]

Oplysnings­tiden

I dette kompendium hjælper vi dig med at forstå oplysningstiden, som varede lidt over 100 år, fra 1690'erne til ca. år 1800. Oplysningstiden er på mange måder vigtig for den europæiske historie. Mange af de ændringer, der skete i løbet af 1600- og 1700-tallet, præger stadig de fleste vestlige samfund i dag. Derfor har oplysningstiden også en central plads i Historie i gymnasiet.

Du kan bruge dette kompendium, hvis du gerne vil have et overblik over oplysningstidens kendetegn, eller hvis du skal læse til eksamen eller skrive opgave om nogle af de ting, der skete fra slutningen af 1600-tallet og frem mod slutningen af 1700-tallet.

I dette kompendium hjælper vi dig med at forstå:

Du kan også læse vores noter og tidslinje over oplysningstiden, der kan give dig et hurtigt overblik over periodens vigtigste begivenheder og tendenser.

Du finder hjælp til dansk litteratur i oplysningstiden i vores kompendium om litteraturhistorie.

Uddrag om oplysningstiden i Danmark

Oplysningstiden i Danmark får sit gennembrud lidt senere end i resten af Centraleuropa. Det var cirka i løbet af 1720'erne, at oplysningen kom til Danmark, men det egentlige gennembrud skete først i løbet af 1740'erne, hvor den danske konge begyndte at bidrage til foretagender, der støttede videnskab og kunst samt en friere offentlig debat. 

Oplysningstiden gør sig gældende i Danmark på særligt fem områder:

  1. Oplysningstiden  i Danmark varer cirka fra 1720-1800. Dog er der stadig forhold, såsom krige, handel og økonomi (merkantilismen) og indførelsen af enevælden, der sker allerede i midten af 1600-tallet, som kommer til at gøre sig gældende og får betydning langt op i den danske oplysningstid.
  2. Enevælden, som bliver indført i midten af 1600-tallet, er styreformen gennem hele den danske oplysningstid, men den udvikler sig gradvist og bliver mere og mere præget af oplysningstidens tænkere og udvikler sig i retning af oplyst enevælde. Danmark er det eneste land i verden, der får en forfatning for enevælden gennem Kongeloven af 1665.
    Du kan læse mere om enevælden i Danmark i vores kompendium om enevælde. 
  3. Der dannes en ny befolkningsgruppe under enevælden, borgerskabet, som er en bred gruppe af dannede handelsmænd, advokater, embedsmænd og litterater. Derved er der foruden kongen fire befolkningstyper i Danmark i oplysningstiden: Adelen, de gejstlige, borgerskabet (også kaldt borgerne) og bønderne.
  4. Struensee og Christian 7.s regeringstid (1770-72): Her gennemførte man store, liberale reformer, heriblandt: 
    1. Trykkefrihedsforordningen, der ophævede censur i Danmark som det første land nogensinde.
    2. Forbud mod tortur.
    3. Fastsættelse af hoveriets omfang, som indirekte satte gang i landboreformerne.

      5. Kronprins Frederik (senere Frederik 6.) igangsatte
           landboreformerne i slutningen af 1780’erne. Reformerne forbedrede 
           bøndernes vilkår på landet...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Oplysningstiden

[19]
Bedømmelser
  • 16-11-2022
    Givet af 2.g'er på STX
    virkelig kort og til det gode
  • 19-06-2023
    Givet af 3.g'er på STX
  • 29-12-2022
  • 21-11-2022
    Givet af 2.g'er på STX