Oplysningstiden

I dette kompendium hjælper vi dig med at forstå oplysningstiden, som varede lidt over 100 år, fra 1690'erne til ca. år 1800. Oplysningstiden er på mange måder vigtig for den europæiske historie. Mange af de ændringer, der skete i løbet af 1600- og 1700-tallet, præger stadig de fleste vestlige samfund i dag. Derfor har oplysningstiden også en central plads i Historie i gymnasiet.

Du kan bruge dette kompendium, hvis du gerne vil have et overblik over oplysningstiden, eller hvis du skal læse til eksamen eller skrive opgave om nogle af de ting, der skete fra slutningen af 1600-tallet og frem mod slutningen af 1700-tallet.

I dette kompendium hjælper vi dig med at forstå:

Du kan også læse vores noter og tidslinje over oplysningstiden, der kan give dig et hurtigt overblik over periodens vigtigste begivenheder og tendenser.

Uddrag fra siden om, hvad oplysningstiden er:

Optimisme og tro på mennesket

Oplysningstiden var filosofisk set præget af optimisme og en stor tro på videnskaben og den menneskelige fornuft. Derfor blev “fremskridtet” også et nøglebegreb i perioden. Dette skyldtes især det såkaldte videnskabelige gennembrud, der skete i løbet af 1500- og 1600-tallet. Derudover bidrog 1700-tallets krige også til en optimistisk tro på fremtiden, idet de modsat 1600-tallets krige var forholdsvis ublodige og ikke i så høj grad gik ud over civilbefolkningen. Derudover havde man også store forventninger til den økonomiske udvikling i tiden indtil Den franske revolution i 1789.

Borgerskab og revolutioner

I de fleste europæiske lande opstod der i løbet af 1700-tallet en ny samfundsgruppe, borgerskabet. Borgerskabet var ofte defineret som byboere, der havde sikret sig en økonomisk vækst via den industrielle revolution. Borgerskabet talte en bred gruppe af personer, heriblandt uddannede handelsmænd, storkøbmænd, embedsmænd, advokater og litterater. Disse borgere ønskede en politisk indflydelse, der svarede til den stigende økonomiske magt, de havde opnået i løbet af 1700-tallet...