Enevælden i oplysningstiden

Den dominerende styreform var enevælde

Under oplysningstiden var den dominerende styreform i Europa enevælden. De fleste europæiske monarkier var blevet enevældige i løbet af 1600-tallet, altså før oplysningstidens begyndelse. Enevælden betegner et system, hvor kongen i princippet regerer enerådigt. Dog var det ofte sådan, at kongen støttede sig til forskellige rådgivere i form af embedsmænd. Denne tendens blev kun mere udbredt i løbet af 1700-tallet, hvor enevælden også langsomt skifter karakter. 

Lande som England, Nederlandene og Sverige udviklede andre styreformer i perioden. 

Du kan læse mere om enevælden i vores kompendium om enevælden her. 

Enevælden udvikler sig til oplyst enevælde i løbet af oplysningstiden

Kongen gik i anden halvdel af 1700-tallet væk fra at begrunde sin magt ved at hævde, at han var indsat af Gud. I stedet legitimerede han sin magt ved at hævde, at han var til gavn for flertallet i befolkningen og derfor havde fået overdraget magten frivilligt af befolkningen. Det var derfor vigtigt for kongen ikke at blive set som en tyran, der regerede for de få, men som en fornuftig og retfærdig hersker, der regerede for hele landet. Kongen blev med andre ord nu nødt til at lytte til sin befolkning. Dette skift markerer overgangen fra enevælde til oplyst enevælde.

Kongerne allierede sig med oplysningstænkere

I løbet af oplysningstiden var forestillinger om folkets medbestemmelse og demokrati ved at slå sig fast i befolkningen, og befolkningen (særligt borgerskabet) så nu med stigende skepsis på de privilegier, som hof- og embedsaristokratiet omkring kongen havde sikret sig. 

Som et modsvar til kritikken af enevælden begyndte kongerne derfor i større omfang at alliere sig med oplysningstænkerne og forsøgte at knytte dem til deres hoffer (Christian 7. var f.eks. i brevkontakt med den franske oplysningsfilosof Voltaire og besøgte selv en...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind