Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet er en af de vigtigste perioder i dansk og nordisk litteraturhistorie. Her bliver den skandinaviske litteratur nemlig for første gang kendt rundt om i Europa som en fremsynet og – på den tid – ’moderne’ litteratur. Det moderne gennembruds mest kendte motto er litteraturteoretikeren Georg Brandes’ udsagn om, at ”litteraturen skal sætte problemer under debat”. Litteraturen i Det moderne gennembrud er derfor kendetegnet ved ofte at tematisere samfundsproblemer på en realistisk og kritisk måde.

Her får du et overblik over det moderne gennembrud. Du kan også læse vores kompendium om perioden.…

...

Fakta om det moderne gennembrud

Tid: ca. 1870-1895.

Vigtigste forfattere: J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Herman Bang, Henrik Ibsen (NO), Amalie Skram (NO), August Strindberg (SV).

Vigtigste teoretiker: Georg Brandes.

Centrale litterære genrer: Roman, novelle, drama.…

...

Opgør med romantikken

I det moderne gennembrud gør forfatterne endegyldigt op med romantikken, der havde været den dominerende litterære strømning indtil 1870. Hvor romantikken så mennesket som en del af en højere, ideel verden og litteraturen som en måde at udtrykke den guddommelige orden på, vender forfatterne i Det moderne gennembrud sig til den reelle verden og fokuserer på menneskets konkrete livsvilkår og problemer. Litteraturen i Det moderne gennembrud forsøger ikke at vise nogen guddommelig orden, men derimod i høj grad at afsløre de mekanismer og normer, der ligger bag den konkrete samfund…

...

Historisk og samfundsmæssig baggrund

Det moderne gennembrud og opgøret med romantikken kom ikke ud af den blå luft. Der var en række teknologiske, videnskabelige og sociale faktorer, der var forudsætninger for de nye emner og måder at skrive på i det moderne gennembrud. 

Samfundet

I samfundet sker der en række banebrydende ændringer fra midten af 1800-tallet og frem:

  • Fokus på fremskridt i samfundet: Efter nederlaget til tyskerne i 1864 har Danmark mistet Sønderjylland, Slesvig og Holsten, hvilket udgjorde en stor del af landet. Derfor holder man nu op med at kæmpe udad, og man fokuserer i stedet på at forbedre landet indadtil. Slagordet var: ”Hvad udad tabes, skal indad vindes.”
  • Teknologiske fremskridt: Elektricitet, jernbaner, sporvogne og dampskibe gør industriproduktion og transport meget …

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind