Symbolisme

Symbolismen i Danmark opstår omkring 1890, delvist som en reaktion mod Det moderne gennembrud og naturalismen, og delvist under inspiration fra de franske symbolister, Charles Baudelaire, Arthur Rimbaud og Stephane Mallarmé.

Symbolisme er en billedrig digtning, der igennem symboler og billeder udtrykker en dybere og mere intens virkelighed end den normale. Den dybere virkelighed er en mystisk virkelighed, som kan kaldes ”det poetiske”, ”det evige”, ”det ukendte” eller ”det åndelige”. Ordet symbolisme skal forstås sådan, at verdens fænomener i denne form for litteratur bliver symboler for følelser og fantasier og for den poetiske og evige virkelighed.

Se evt. et eksempel på et symbolistisk digt og en kort fortolkning af det ved at klikke her

Fakta om symbolismen:

Tid: Ca. 1890-1905.

Centrale forfattere: Sophus Claussen (1865-1931), Johannes Jørgensen (1866-1956), Viggo Stuckenberg (1863-1905).

Vigtigste genre: Lyriske digte.

Centralt tidsskrift: Tårnet (udgives 1893-94).

Forbilleder og inspirationskilder: Charles Baudelaire (digter), Edvard Munch (kunstmaler), Friedrich Nietzsche (filosof).

Centrale værker:

  • Sophus Claussen: ”Ekbátana”, ”Imperia”, ”I en Frugthave”, ”Rejseminder”, ”Il letto”, ”Atomernes oprør” (digte).
  • Johannes Jørgensen: ”Bekendelse” (digt), Livets træ (roman).
  • Viggo Stuckenberg: ”Nu brister i alle de Kløfter” (digte).