Socialrealisme (ca. 1928-1940)
Socialrealisme er en retning i dansk litteratur, der lægger vægt på at beskrive forskellige samfundsklassers vilkår på en medfølende og samfundskritisk måde. De socialrealistiske forfattere er især optagede af de svageste i samfundet.
Socialrealisme kendes allerede fra omkring år 1900 hos Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø, men det er i 1930’erne, at den socialrealistiske litteratur for alvor bliver toneangivende. Her tematiserer forfattere som Harald Herdal og Mogens Klitgaard tidens økonomiske krise og dens konsekvenser for underklassen i byerne. Andre forfattere som Hans Kirk og Hans Scherfig belyser samfundets problematikker ved at tematisere særlige samfundsgrupper, som fx indremissionske fiskere (Fiskerne af Hans Kirk) og gymnasi...