Det folkelige gennembruds litteratur
De fremherskende former for litteratur i det folkelige gennembrud er digte og realistiske romaner. De realistiske romaner egner sig til grundige, udpenslede beskrivelser af landbefolkningens vilkår, mens digtene egner sig som sange, der kan synges rundt om i skoler og højskoler, og som skaber umiddelbar sympati for landbefolkningen.
Hjemstavnsdigtning
En særlig genre, som blomstrer under det folkelige gennembrud, er den såkaldte ”hjemstavsdigtning”. Den kendes allerede fra Steen Steensen Blicher (1782-1848), der skrev historier om sin hjemlige egn på den jyske hede. I Det folkelige gennembrud tager de fleste af forfatterne deres egen hjemstavn op som tema.
Hjemstavnsdigtningen bærer præg af skildringer af det lokale nærmiljø, hvor begivenhederne ses indefra, nemlig fra de lokale folks eget perspektiv. Her tematiseres den lokale natur, sproget og mentaliteten i nærmiljøet samt særlige, lokale mennesketyper. Et klassisk eksempel på hjemstavnsdigtningen er Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier.
Kendte værker fra det folkelige gennembrud
- Jeppe Aakjær: ”Tyendesang” (digt/sang), ”Jens Vejmand” (digt/sang), ”Naar Rugen skal ind” (digt/sang), ”Jeg er Havren” (digt/sang), Vredens Børn (roman).
- Johannes V. Jensen: Himmerlandshistorier (noveller/fortællinger, bl.a. ”Oktobernat”).
- Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (roman), Ditte Menneskebarn (roman), ”Lønningsdag” (novelle, 1900), ”Tyvetøs” (novelle, 1901), ”Ulven og fårene” (novelle, 1915), ”Murene” (novelle, 1918), ”Brodermorderen” (novelle, 1930).
- Marie Bregendahl: En Dødsnat (roman), Med Aabne Sind (noveller, bl.a. ”Skellet”), Sødalsfolkene (noveller).
- Johan Skjoldborg: ”Når vinteren rinder i grøft og i grav” (digt/sang), En stridsmand (roman), Gyldholm (roman).
Temaer i det folkelige gennembrud
Et helt centralt tema i det folkelige gennembrud er at vise de elendige vilkår, som en del land...
