Norrøn litteratur

Den norrøne litteratur er de digte og sagaer, der oprindeligt blev skrevet på sproget norrønt. Norrønt kaldes også vestnordisk og blev talt i Norge og på Island ca. 800-1350.

Den norrøne litteratur blev skrevet på Island i 1200- og 1300-tallet. Mest kendte er de islandske sager og eddadigte…

...

Eddadigte og skjaldedigtning

Eddadigtning er betegnelsen for en række digte om oldnordiske guder og helte, som er nedskrevet på Island i 1200-tallet. Der findes to eddaer: Den yngre Edda (nedskrevet ca. 1225 af Snorre Sturlasson) og Den ældre Edda (nedskrevet ca. 1270).

Eddaerne hedder sådan, da man troede, at den sidste var ældre end den første, men i virkeligheden er Den ældre Edda nedskrevet senere. Til gengæld er det digtene i Den ældre Edda, der rent indholdsmæssigt har rødder længst tilbage i tiden. Sandsynligvis går nogle af digtene tilbage til 800-tallet, eller måske endda før, og giver således udtryk for en førkristen mundtlig fortælletradition. 

Den yngre Edda er en slags håndbog i, hvordan man skriver skjaldedigte. Den indeholder nogle enkelte eddadigte og uddrag samt en masse prosatekst med fortællinger fra nordisk mytologi. Der er også lister over skjaldesprog og eksempler på skjaldedigte.

Den ældre Edda indeholder digte om guder og helte fra …

...

Sagalitteraturen

Sagaerne er fiktive fortællinger om mennesker i vikingetidens Island. Ofte indgår virkelige personer eller steder i sagaerne, og det er med til at give et skær af autenticitet.

Sagaerne handler om nogle af de tidligste efterkommere af de (primært) nordmænd, der koloniserede Island i perioden 870-930. Perioden kaldes landnamstiden (= tiden, hvor der blev taget land). De fleste af stormændene, der forlod Norge, gjorde det, fordi de blev fordrevet af den norske konge, Harald Hårfager, eller ikke kunne finde sig i at være hans undersåtter. På Island fik de chancen for at skabe et nyt samfund, hvor de kunne være frie og selvstændige, uden nogen enerådende konge. 

Det er normalt at dele sagaer ind i fem typer: Kongesagaer, islændingesagaer, samtidssagaer, helgensagaer og fornaldersagaer. Den mest læste type er islændingesagaerne.

Islændingesagaer

Islændingesagaer kaldes også slægtssagaer, fordi de handler om kampe mellem forskellige slægter i landnamstiden (bosættelsestiden) på Island. Temaet i denne type saga er i høj grad slægt og ære samt den ustabile tilstand i det nye islandske samfund.

Der er bevaret mellem 30 og 45 islændingesagaer. De mest kendte er Egils saga, Gisle Surssøns saga, Njals saga, Ravnkel Frøjsgodes saga og Gunløg Ormstunges saga.

Sagalitteraturens kendetegn og temaer

  • Slægten: Sagaerne begynder som regel med opremsning af hovedpersonenes slægt. Dette vidner om, at slægten (ætten) er afgørende i det nordiske samfund. Ægteskab indgås ikke nødvendigvis af kærlighed, men også for at sikre en forbindelse til en god slægt med meget jord.
  • Tema: Sagaerne handler ofte om flere generationer af en slægt og kampen for at opretholde slægtens og individets ære. Det at vinde et godt…

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind