Norrøn litteratur

Den norrøne litteratur er de digte og sagaer, der oprindeligt blev skrevet på sproget norrønt. Norrønt kaldes også vestnordisk og var det sprog, som blev talt i Norge og på Island i tiden ca. 800-1350.

Den norrøne litteratur blev fortrinsvis skrevet på Island i 1200- og 1300-tallet, og de mest kendte former for norrøn litteratur er de islandske sager og eddadigtene, som også blev nedskrevet på Is…

...

Eddadigte og skjaldedigtning

Eddadigtning er betegnelsen for en række digte om oldnordiske guder og helte, som er nedskrevet på Island i 1200-tallet. Der findes to eddaer: Den yngre Edda (nedskrevet ca. 1225 af Snorre Sturlasson) og Den ældre Edda (nedskrevet ca. 1270).

Eddaerne hedder sådan, da man troede, at den sidste var ældre end den første, men i virkeligheden er Den ældre Edda nedskrevet senere. Til gengæld er det digtene i Den ældre Edda, der rent indholdsmæssigt har rødder længst tilbage i tiden. Sandsynligvis går nogle af digtene tilbage til 800-tallet, eller måske endda før, og giver således udtryk for en førkristen mundtlig fortælletradition. 

Den yngre Edda er en slags håndbog i, hvordan man skriver skjaldedigte. Den indeholder nogle enkelte eddadigte og uddrag samt en masse prosatekst med fortællinger fra nordisk mytologi. Der er også lister over skjaldesprog og eksempler på skjaldedigte.

Den ældre Edda indeholder digte om guder og helte fra …

...

Sagalitteraturen

Det er normalt at dele sagaer ind i fem typer: Kongesagaer, islændingesagaer, samtidssagaer, helgensagaer og fornaldersagaer. Den mest læste type er islændingesagaerne.

Islændingesagaer

Islændingesagaer kaldes også slægtssagaer, fordi de handler om kampe mellem forskellige slægter i landnamstiden (bosættelsestiden) på Island. Temaet i denne type saga er i høj grad slægt og ære samt den ustabile tilstand i det nye islandske samfund.

Der er bevaret mellem 30 og 45 islændingesagaer. De mest kendte er Egils saga, Gisle Surssøns saga, Njals saga, Ravnkel Frøjsgodes saga og Gunløg Ormstunges saga.

Sagalitteraturens kendetegn og temaer

  • Slægten: Sagaerne begynder som regel med opremsning af hovedpersonenes slægt. Dette vidner om, at slægten (ætten) er afgørende i det nordiske samfund. Ægteskab indgås ikke nødvendigvis af kærlighed, men også for at sikre en forbindelse til en god slægt med meget jord. Jord er den vigtigste materielle værdi i samfundet.
  • Tema: Sagaerne handler ofte om flere generationer af en slægt og kampen for at opretholde slægtens og individets ære. Det at vinde et godt eftermæle er også et centralt tema.
  • Konflikten: Konflikten er helt central i sagaerne. Ofte er det ære og seksualitet, som er baggrunden for denne. Konflikten kan være mellem to personer, grupper eller familier. Konflikten kan også være imellem et individ og dennes slægt, fordi individets ære og slægtens ære kommer på tværs af hinanden. Det kan fx være en konflikt mellem heltens erotiske ønsker og slægtens ære.
  • I…

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind