Renæssancen

Ordet ‘renæssance’ bruges til at beskrive tiden fra midten af 1300-tallet til begyndelsen af 1600-tallet i Europa. I Danmark er renæssancen ca. år 1500-1650.  Renæssancen er altså perioden efter middelalderen og før barokken.

Hvad er renæssancen?

Renæssancens tanker indebærer et nyt, optimistisk syn på mennesket og en fascination af verden og livets muligheder. Renæssance betyder genfødsel. Renæssancetiden forstod nemlig sig selv som en genfødsel af antikken, dengang de store græske og romerske filosoffer, digtere og kunstnere levede (antikken er ca. 500 fvt.-500 evt. i middelhavsområdet). Ligesom antikkens tænkere og videnskabsmænd ville man undersøge alting frit, uden religiøse eller moralske begrænsninger.

Det var renæssancetænkere, som opfandt ordet ”middelalderen” til at angive perioden imellem antikken og renæssancen. Middelalderen betød for dem en mørk og uvidende tid, der i historiens lys er en ligegyldig parentes. Det er også fra renæssancen, vi har udtrykket ”den mørke middelalder”. (I vir...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind