Kunst og arkitektur
Barokken er den dominerende kunstretning i 1600-tallet. De barokke kunstnere bruger mange detaljer og overdådige udsmykninger for at skabe en voldsom og pompøs kunst. Retningen præger både arkitektur, musik, ballet, malerkunst og litteratur.
Herskerne rundt om i Europa bygger mægtige bygningsværker for at vise deres magt. Ludvig 14. bygger fx det overdådige Versailles-slot med ekstremt mange detaljer og udsmykninger. Frederiksberg Slot i København er et eksempel på en dansk barokbygning, opført af Frederik 4.
Kendetegn ved den barokke kunst og arkitektur
Kunstig og iscenesat: Den barokke kunst er bevidst overdreven og iscenesat. Den dyrker det kunstige og illusionen. Heri står den både i modsætning til renæssancen, der kommer før barokken, og...