Temaer og fortolkning

Constance Ring tematiserer tvangsægteskaber

I dag er vi vant til, at tvangsægteskaber er noget der bliver diskuteret som et minoritetsproblem; altså, som et problem, der kun eksisterer i udkanten af samfundet. I modsætning til det viser Constance Ring os, hvordan tvangsægteskaber var et helt almindeligt fænomen i samfundets midte i slutningen af 1800-tallet. Romanen udspiller sig i borgerskabet blandt personer, der kan kaldes samfundsstøtter; altså magtfulde mennesker, der er med til at definere samfundets værdier og moral. 

I Amalie Skrams gengivelse af dette samfund er det tydeligt, at forholdet mellem kønnene er ulige. Kvinderne bliver gift i en tidlig alder og i praksis tvunget til det af deres forældre og andre slægtninge, dels så de får en mand, der kan sørge for dem, og dels så familien får prestige og gode forbindelser i miljøet. De unge kvinder er dermed en slags handelsvare, som egentlig bare skal følge med og udfylde en helt bestemt rolle, som bl.a. indebærer accepten af, at deres mand har en langt større frihed, end de selv har. 

Selv i Constances andet ægteskab er der tale om tvang. Hun har nemlig ikke noget at leve af længere, efter at hendes afdøde mands retssag er tabt. Og hun evner ikke - eller orker ikke - at forsørge sig selv. Så hun tvinger sig selv til at holde af ideen om at blive gift med Niels Lorck, selv om hun igen og igen har afvist ham, så længe hun ikke havde behov for en mand. Hun tvinges altså af nødvendigheden, men også af omverdenens krav tog forventninger til hende. En overgang lykkes det hende ligefrem at holde af Lorck og ægteskabet, men det går hurtigt op for hende, at lykken er en illusion. 

Ved at tematisere ægteskabet, som noget kvinderne tvinges ind i, viser romanen meget tydeligt det ulige magtforhold mellem kønnene. På et følelsesmæssigt og intellektuelt plan er der mange eksempler på, at kvinderne er mændene overlegne. Rings og Constances ægteskab er et godt eksempel på, at kvinden på mange måder kan være manden overlegen. Men når det kommer til stykket, er og bliver det ifølge romanen manden, der har magten. Det er også Constances desperate pointe i et af de mange skænderier, hun har med Ring. Selv om hun på mange måder er bedre begavet, end han er, og også er ham følelsesmæssigt overlegen, siger hun til Ring, at han har vundet deres magtkamp, og at hun overgiver sig. Hun kan ikke gøre andet, fordi hun fra start har været tvunget ind i ægteskabet og i det hele taget er omgivet af personer, der tvinger hende til at udfylde en rolle, der er fuldkommen fremmed for hende.

Romanen tematiserer også længslen efter kærlighed og fortrolighed

Constance Ring tematiserer ikke kun tvang og undertrykkelse. Constance længes efter ægte kærlighed og fortrolighed, og i kontrast til det overfladiske miljø hun er del af, kommer hendes længsel efter kærlighed, nærhed og fortrolighed til...