DHO

Constance Ring er oplagt at inddrage i en DHO

Det er oplagt at arbejde med Constance Ring i en større opgave, hvor du skal perspektivere til bredere kulturelle og historiske tendenser, eller hvor du skal inddrage andre fag. Fx er romanen god at skrive DHO om, fordi den så tydeligt viser en række problemer og konflikter, som var typiske for samfundet i slutningen af 1800-tallet, altså i den historiske periode, der førte frem til det 20. århundrede, hvor moderne tanker om ligestilling mellem kønnene og opgør med autoriteter slog bredere igennem.

Du kan læse om DHO (Dansk-historieopgaven) i vores udførlige vejledning her på Studienet. Her på siden finder du nogle konkrete ideer til, hvordan du kan bruge Constance Ring i DHO eller en lignende type opgave. Der er det særlige ved romanen, at den foregår i Norge, men for en stor dels vedkommende er skrevet i Danmark. Man skal derfor ikke tro, at den kun behandler norske forhold. Tværtimod er den kultur og tidsånd, der beskrives i romanen typisk for både Norge og Danmark. Dermed kan du sagtens sammenligne med historiske kilder fra en dansk sammenhæng. 

Du kan fokusere på romanens fremstilling af datidens kønsroller

Det mest almindelige fokus i analysen og fortolkningen af Constance Ring er på romanens fremstilling af kønsforskelle. Her giver romanen et billede af, hvordan kvinderne behandles som genstande, der skal skabe prestige og værdighed for manden. Borgerskabets kvinder bliver typisk gift med en mand, hvis han er velhavende og har et godt navn og rygte. Det sikrer kvinderne økonomisk, og det giver prestige til deres familie. 

Som Amalie Skram viser i fremstillingen af Constance bliver der imidlertid ikke taget hensyn til kvindens personlighed, når der indgås ægteskaber. Der er nærmest tale om en slags tvangsægteskaber, sådan som det fremstilles i romanen, hvor Constance slet ikke er gået ind i ægteskabet med Ring af lyst, men fordi hun er blevet presset til det af omgivelserne. Da hun vil skilles fra Ring bliver hun presset til at blive, fordi en fraskilt kvinde ifølge hendes venner og familie har virk...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind