Personer

Constance Ring har et stort persongalleri. Det er dog primært Constance selv og hendes tre mænd, der er beskrevet som hele og nuancerede personer. Det er derfor de fire personer, vi fokuserer på i denne del af romananalysen. De øvrige personer er primært med til at drive plottet i romanen fremad og repræsentere det miljø, som romanen udspiller sig i.

 

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analyse af Constance

Constances forhold til Mejer er både romantisk og driftsstyret

Selv i de gode stunder med Lorck er der en tristhed i Constance, som har med hendes indre konflikt at gøre. Hun har gennem så mange år forsøgt at tilpasse sig tidens kvinderolle, at hun helt har mistet forbindelsen til sig selv og sine egne følelser og impulser. 

Konflikten bliver ekstra tydelig, da hun i slutningen af romanen forelsker sig i Mejer. Her mærker hun for første gang sit eget begær og sine drifter så stærkt, at hun ikke kan kæmpe imod. Hun virker oprigtigt forelsket i ham og deres forhold beskrives meget romantisk. Det er præget af en fælles forståelse og forelskelse på en helt anden måde end de meget udvendige relationer, hun har til sine to ægtemænd Ring og Lorck. 

Men forholdet til Mejer er først og fremmest driftstyret. Det viser fortælleren os blandt andet ved at beskrive, hvordan Constance ikke kan styre sin trang til at kaste sig i armene på Mejer - som om det er hendes krop og sanser og ikke hendes vilje, der styrer hendes handlinger:

Der kom et ryk gjennem hendes legeme, som vilde hun gå bagover, men i næste nu gav hun efter for en uimodståelig trang. Hun slog armene om [Mejers] hals og la sig ind til ham" (263) 

I den følgende samtale mellem de to siger Constance til Mejer: "jeg kan ikke hjælpe det, jeg" (264) Det betyder, at hun ikke kunne stille noget op over for sin trang efter at slå armene om Mejer. Hun beskriver altså sig selv som hjælpeløs over for det fysiske forhold, hun er ved at indlede til Mejer, selvom hun i tankerne slet ikke bryder sig om at være en "utro hustru" (276). 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind