Komposition
Inddelingen i 34 kapitler gør handlingen overskuelig og giver overblik
Amalie Skrams roman Constance Ring har en ret traditionel opbygning for en roman. Teksten er inddelt i en masse kapitler, der har ret forskellig længde. Hvert kapitel fokuserer på en særlig begivenhed, et særligt forhold eller en særlig tilstand. Enkelte kapitel fungerer også som det, vi kan kalde transportkapitler, hvor handlingen bliver bragt fra et punkt til et andet.
Opdelingen i kapitler betyder, at handlingen bliver overskuelig for læseren, selv om der er rigtig mange personer og en del sidehistorier i fortællingen om Constance. Vi bliver desuden taget i hånden af fortælleren fra kapitel til kapitel, da flere kapitler indledes med en form for opsamling, hvor vi fx får at vide, hvor lang tid, der er gået siden handlingen i det foregående kapitel sluttede, og i nogle tilfælde også en kort gengivelse af, hvad der er sket siden sidst.
Et godt eksempel finder vi i indledningen til kapitel 9, hvor fortælleren har en del tråde at samle op fra de foregående kapitler. Blandt andet er Constance blevet vred på Lorck over, at han har forsøgt at få en affære med hende i hendes eget hjem, og samtidig savner hun at tale med ham, som hun plejede at gøre. Hun har nemlig ingen fortrolighed med sin mand, Ring, der er begyndt at lægge an på tjenestepigen. Det er faktisk hans tilnærmelser til tjenestepigen, der udgør afslutningen på kapitel 8, men først skal fortælleren lige samle op på situationen med Lorck. Det gør fortælleren på følgende måde.
Det var gået over et år efter fru Bloms besøg. Det var en eftermiddag i midten af december med frost og klingende føre. Constance havde været ude for at gjøre nogle indkjøb. Nede på Karl Johansgade havde hun mødt Lorck; han var gået hende forbi med en ærbødig hilsen. Siden optrinet imellem dem var han hørt op med sine besøg; han kom kun, når Ring ekspres inviterte ham, og behandled da Constance med en udsøgt opmærksomhed, der var præget af en respekt og tilbageholdenhed, som var påfaldende forskjellig fra hans tidligere frie og spøgende tone. Constance sa undertiden til sig selv, at hun egentlig savned ham, men når hun så husked hans ord hin aften, blussed forbitrelsen op i hende. (90-91)
Her får vi altså beskrevet Constances sindsstemning ved at blive mindet om, hvorfor hun er i dårligt humør. Den ydre kapitelopdeling betyder, at det virker naturligt, når fortælleren lige samler o...
