Kapitel 21-27

Kapitel 21

En dag får Constance besked om, at hendes far er død. Moren er flyttet ind hos Constances lillesøster, så hendes barndomshjem er opløst. Det gør hende uendelig trist, fordi hun i alle årene sammen med Ring og i de følgende år har haft mindet om barndomshjemmet som en idyllisk kontrast til hendes egen tilværelse; som noget, hun til tider længtes stærkt efter, men som også gav hende tryghed, selv om hun levede langt fra forældrene.

Med farens død synker Constance ned i en endnu dybere depressionslignende tilstand. Det forstærkes af årstiden. Det er vinter, og hun orker ikke at gå uden for en dør. Hun orker knap nok at se ned på gaden, fordi synet af folk, der slæber sig gennem sne og sjap og dårligt vejr gør hende trist og opgivende. Hun bliver derfor inde i lejligheden og foretager sig stort set ingenting. Hun sidder forskellige steder i lejligheden og går ind imellem frem og tilbage i stuen, men det er stort set det samme, hun foretager sig hver dag. 

Constances tanker kredser igen og igen om, hvor skuffet hun er over livet. Hun kan ikke forstå, hvorfor man ikke har fortalt hende, hvor kedsommeligt og småt, livet egentlig er. I stedet har Constance følelsen af, at man har løjet for hende ved at beskrive livet som stort og fantastisk og idyllisk. Hun tænker også, at alle andre må have det på samme måde, og at det skyldes manglende intelligens, når andre mennesker ikke lader sig mærke med det. 

Vi får nu en længere beskrivelse af Constances liv set gennem hendes tjenestepige Johanne. Johanne har vanskeligt ved at forstå, hvad der er galt med Constance. Hun synes frem for alt, at Constance spilder sin tid og sine privilegier på ingenting. Det er næsten som om, det i Johannes øjne er syndigt, at Constance bare sidder hjemme og stirrer tomt frem for sig. 

På en måde har Johanne det rigtig godt i sin stilling som tjenestepige hos Constance, fordi der ikke er så meget at lave, men Johanne er nysgerrig og savner at se flere folk i huset. Hun keder sig kort sagt, og derfor bruger hun meget tid på at spekulere over, hvad Constance egentlig foretager sig. Hun kigger endda ind gennem nøglehullet til soveværelset, hvor Constance hver formiddag bruger flere timer på at gøre sig klar til dagen – som hun altid bare tilbringer derhjemme. 

Kapitler slutter med en scene, hvor Constance får besøg af Marie. Marie har dårlige nyheder med: den retssag, som Ring førte om de svenske jernminer, der havde kostet ham dyrt, er tabt. Det betyder, at Constance nu ikke har flere penge at leve for. Hun er nødt til at sælge alle sine møbler og værdigenstande og flytte fra den store lejlighed. 

Constance bliver bitter ved nyheden. Hun siger bl.a., at det dog ikke kan gå værre, end at hun begår selvmord. Marie virker vred på hende, men kommer dog med et forslag, der kan redde Constance fra at skulle klare sig selv. Hun kan gifte sig med Lorck, der stadig er forelsket i hende. Det vil Constance ikke høre tale om. Hun føler det desuden som ydmygende, at hun først i den nuværende situation skulle give efter for Lorcks tilnærmelser. Marie forlader dog Constance med opfordringen til at overveje muligheden af at gifte sig med Lorck.

Kapitel 22

Constance er alene tilbage i lejligheden og overvejer sin situation. Hun kan ikke blive boede og leve sit liv i total passivitet. Nu må hun handle. Hendes første tanke er at begå selvmord. Hun har en flaske med noge...