Miljø

Det fysiske miljø er en lille storby, omgivet af smukt landskab

Constance Ring foregår i Kristiania, som er det gamle navn for Oslo, Norges hovedstad. På romanens tidpunkt var byen slet ikke så stor som i dag. Efter datidens forhold var det en lille storby. Det meste af handlingen foregår inde i byen, men vi hører dog ind imellem om små udflugter, som personerne tager på ud til den omgivende natur. 

Vi får generelt et indtryk af, at byen ligger smukt placeret i landskabet, og at der ikke er så lang vej ud af byen. Det fremgår allerede af fortællerens indledende beskrivelser af Constance, der er ked af ægteskabet med Ring og ofte sidder i deres lejlighed og kigger ud af vinduet. Hun længes hjem til sine forældre og til "sit hjemsteds friske hav" (7), som der står. 

Fra lejligheden kan hun ikke se havet, men hun kan dog se noget, der minder om, nemlig fjorden, der strækker sig helt ind til Kristiania ude fra det åbne hav. Synet af fjorden er del af den udsigt fra lejligheden, som Constance igen og igen opsøger, når hun længes væk fra Ring og hjem til barndomshjemmet, som hun forbinder med frihed og lykke.

Fra soveværelset, der vendte mod den anden kant, havde man en vid udsigt over byen og de nærliggende højder, og borte i det fjerne så man, når vejret var klart, stykker af vand, som lyste og blinked mellem den bølgende linje af dejligt landskab derude i Kristianiafjorden. (7)

I beskrivelsen hører vi videre, hvordan Ring ofte finder Constance inde på soveværelset, hvor hun virker helt fjern og fortabt i denne udsigt. Det er som om de få glimt af fjorden er en livline for Constance, der gør at hun ikke føler sig helt adskilt fra sit barndomsmiljø, samtidig med at udsigten netop minder hende om, at hun nu befinder sig et helt andet sted i livet, end hun ønsker det. 

Allerede her giver fortælleren os indtryk af, at Constance oplever ægteskabet som et fængsel. Når hun sidder ved udsigten fra lejligheden er det nemlig, som om hendes ...