Øvrige personer

De fleste andre personer repræsenterer miljøet i Constance Ring

Der er mange andre vigtige personer i Constance Ring end de fire, vi har analyseret grundigt på de foregående sider. I vores persongalleri kan du få et overblik over de andre vigtige personer.

I analysens af romanens personer er disse andre personer dog ikke så vigtige som Constance og hendes tre mænd: Ring, Lorck og Mejer. De andre personer er nemlig mere flade og typiske for det miljø, de repræsenterer. Det er på den måde vigtigere at undersøge deres roller i en analyse af romanens miljø, sådan som vi gør på næste side. 

Præsten repræsenterer religionens hykleri i datiden

I kapitel 11 i Constance Ring finder der en vigtig samtale sted mellem Constance og den lokale præst, pastor Huhn. Constance har opsøgt ham for at søge om skilsmisse fra Ring, der har været hende systematisk utro. Constances argument er, at hendes mand har brudt ægteskabsløftet, som de begge aflagde i kirken, og at Ring derfor har forbrudt sig mod deres fælles religion. Hun antager derfor, at præsten og kirken vil bakke hendes krav om skilsmisse op.

Pastor Huhn prøver dog at tale Constance fra ønsket om skilsmisse. Han nævner, at det ligger til mænd som Ring at være utro. Det er selvfølgelig en fejl hos disse mænd, men det er desværre en del af deres natur og utroskab en del af naturens orden, som kirken beklager, men ikke rigtig kan stille noget op mod. 

I praksis er det derfor, som om pastor Huhn støtter Rings opførsel. ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind