Perspektivering

Sommerfugledalen er en klassisk form for systemdigtning

I dansk litteraturhistorie beskrives Inger Christensen typisk som systemdigter. Det er dog især hendes tidligere digtsamlinger Det (1969) og Alfabet (1981), der fremhæves som gode eksempler på systemdigtning. Begrebet systemdigtning forbindes ofte med digte, der er baseret på matematiske og strengt videnskabelig systemer. Alfabet er fx baseret på Fibonacis talrække.

Sommerfugledalen er baseret på et andet slags system, nemlig sonetkransens genretræk. En sonetkrans opfattes typisk ikke som lige så systematisk som fx en talrække eller et videnskabeligt begrebsapparat. Det skyldes, at sonetten er en gammel litterær genre med rødder i den tidlige renæssance, hvor ideen om litteraturen som en subjektiv udtryksform opstod

I forhold til opbygning og indhold er der dog en tydelig systematik i både sonetten og sonetkransen som genre. Det betyder, at vi kan tale om Sommerfugledalen som en klassisk form for systemdigtning, selv om digtsamlingen ikke altid nævnes som eksempel på Inger Christensens systemdigtning.

Sonetkransen er en ydre form som digteren kan udtrykke sin subjektive erfaring gennem

I renæssancen opstod ideen om, at forfatteren udtrykte sig selv og sin egen personlighed gennem litterære tekster. Litteraturen skulle altså ikke være udtryk for et ydre system, men for det enkelte individ og dets subjektive opfattelse af verden. Det betød dog ikke, at forfattere skrev tekster på helt tilfældige måder, der afhang af deres egne ideer om, hvordan fx et digt eller en fortælling skulle formes. Forfatterne brugte derimod ret faste genrer til at udtrykke deres subjektivitet, fx sonetten og senere sonetkransen.

Sonetkransen var altså også en form for objektivt system eller objektiv struktur, som forfatterne kunne 'fylde ud' med deres eget, subjektive indhold. På den måde er det en form for systemdigtning, når man holder sig tæt til faste genrer som sonetkransen. 

Den pointe fremførte Inger Christensen ofte i taler og interviews, når folk var overraskede over, at hun pludselig var begyndt at skrive sonetter. Dermed fik hun bå...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind