Sonet IX (9)

Det lyriske jeg skaber en slags fortryllelse i niende sonet

Sommerfugledalens niende sonet starter med spørgsmålet: ”Hvem er det der fortryller dette møde”. I analysen af den ottende sonet har vi forklaret, hvordan spørgsmålet kan forstås på forskellige måder, afhængigt af hvordan vi opfatter det møde, der nævnes. Er det et møde mellem sonetkransens lyriske jeg og de forskellige sommerfugle, eller er det i bredere forstand mødet mellem det enkelte menneske og dets omverden? Eller måske et møde mellem livet og døden? 

I den niende sonet er fokus rettet mod det lyriske jegs indtryk af sommerfuglene. I strofe 1 zoomes der helt ind på det lyriske jegs hjerne, som det fremgår af strofen i sin helhed:

Hvem er det der fortryller dette møde?
Er det min hjerne som er bleg og grå,
der selv får lysets farver til at gløde
som andet end den sommerfugl jeg så.

I verslinje 2-4 overvejer det lyriske jeg altså, om det bare er hendes hjerne, der skaber fortryllelsen. Hjernen er selv ”bleg og grå” og bliver fremstillet som modsætningen til hjernens aktivitet. Hjernen ”får lysets farver til at gløde”, så sommerfuglene i modsætning til hjernen virker farverige og meget mere fortryllende. 

Fjerde verslinje giver os det indtryk, at jeget egentlig bare har set en sommerfugl, der i sig selv ikke er så fortryllende. I sig selv er det ikke "andet end" en sommerfugl. Men takket være hjernens aktivitet får sommerfuglen en fortryllende udstråling. Dermed er det i den niende sonet det lyriske jegs egne evne til at forvandle sine indtryk til noget fortryllende, der kommer i fokus.

Jeget ser sine egne forestillinger i stedet for sommerfuglene 

I strofe 2 får vi to eksempler på, hvordan jegets hjerne fortryller mødet med sommerfuglene. Først nævnes Aurorasommerfuglen og dernæst tidselsommerfuglen, der bare kaldes tidselfuglen, nok for at få rytmen i verslinjen til at passe. 

Læg mærke til, hvad det er, jeget fokuserer på i beskrivelserne, som er noget ”andet end” (strofe 1, verslinje 4) sommerfuglen selv:

Jeg så Auroras stænk af paprika,
dens blege skær af pebergrå savanner,
og tidselfuglens træk fra Afrika
den lige vej til jordens vinterlande. 

Det ...