Sonet VI (6)

Sjette sonet tematiserer sommerfuglenes forvandlinger

I den sjette sonet er det lyriske jeg tilbage og nævnes allerede i verslinje 2. Som i anden sonet er jeget meget optaget af, at sommerfuglene er et billede eller symbol på forvandling. Faktisk slutter digtet med, at jeget fremstiller sig selv som en form for sommerfugl, der overvejer at forpuppe sig og måbe ved synet af, hvad den såkaldte Harlekinsommerfugl gør ved verden omkring sig.

Digtet fremstiller altså både sommerfuglene som væsner, der kan forvandle sig, og som væsner, der kan forvandle verden omkring sig. Her fortsætter digtet stilen fra femte sonet, hvor sommerfuglene har en overnaturlig evne til at forvandle alt muligt til noget andet. Selv jorden kan de forvandle. 

I sonet 6 fokuserer jeget på Harlekinsommerfuglen. Jeget taget denne sommerfuglearts navn meget alvorligt. Den har fået navnet Harlekin på grund af sit prikkede og spraglede udseende, der minder om figuren Harlekin, der er kendt som en slags alvorlig gøgler fra den italienske teatertradition Commedia dell’arte. I dag kendes Harlekin især fra pantomimeteatret i Tivoli i København, der er en arvtager til den italienske tradition.

I digtet beskrives Harlekinsommerfuglen som en figur, der bruger ”gøglerord” og ”foregøgler” os noget. Sommerfuglen gøres altså til en gøgler, der optræder for os og som en gøgler skaber illusionsnumre. 

Det særlige ved sonettens...