Sonet IV (4)

Hele sonetten er formuleret som en sammenligning

Sommerfugledalens fjerde sonet starter med en sammenligning. Den første verslinje (som sonet 3 også er sluttet med) lægger op til en sammenligning, fordi den starter med et ”som”. Men som vi har beskrevet i den i analysen af den tredje sonet, bruges linjen ikke til en sammenligning her. I stedet er verslinjen en beskrivelse af noget, bjergbuskadset gør. 

I fjerde sonet åbnes der i stedet for en omfattende sammenligning, der varer ved gennem hele sonetten. Det kan vi klart fornemme ved at citere de første to strofer, der lyder som følger:

Som bjergbuskadset dækker med din duft,
at blomstringen har rod i alt det rådne,
det skyggefulde, filtrede og lådne,
en vild og labyrintisk ufornuft,

kan sommerfuglen med sin flagren dække,
at den der bundet til insektets krop,
man tror den er en blomst, der flyver op,
og ikke denne billedstorm på række,

Pointen i strofe 1 er, at bjergbuskadsets duft er så skøn, at den dækker over den knap så skønne kilde til velduften. Kilden til blomsternes velduft er ”alt det rådne” og dermed den forrådnelsesproces, som er med til at give blomsterne næring, men lugten af forrådnelse er overdøvet af blomsterduften.

I strofe 2 kommer selve sammenligningen. Her viser det sig nemlig, at sommerfugleres skønhed over det faktum, at de små dyr egentlig ’bare’ er insekter, på samme måde som de velduftende blomster dækker over den stinkende råddenskab i jorden, hvor planterne har deres rødder. Insekter anses typisk ikke for at være smukke, men det gør sommerfugle, selv om de altså også er insekter. Det svarer til, at blomster typisk anses for smukke, mens forrådnelsen i jorden, som blomsterne har deres rødder i, typisk opleves som hæslig og ildelugtende.

Sammenligningen i den tredje sonet er dermed ikke så e...