Stil og tone
På et overordnet plan kan du vælge at se på, hvilken sproglig stil og tone forfatteren benytter sig af i romanen. Igen er det en god idé at tage udgangspunkt i et mindre uddrag eller afsnit af romanen, så din analyse bliver så fokuseret og tekstnær som muligt.
Sproglig stil og tone har at gøre med, om sprogbrugen i romanen generelt er høj/lav, højtidelig/hverdagsagtig, ungdommelig/gammeldags osv.
Hvordan er den sproglige stil i din roman? Og hvordan virker denne sprogbrug i romanen?
Høj eller lav stil
En høj sproglig stil er kendetegnet ved lange, snørklede sætninger og brug af svære ord, og den ligger generelt langt væk fra den måde, vi taler på til dagligt. Ofte vil en høj stil være mest tydelig i ældre romaner.
- Denne sprogbrug gør ofte, at teksten får et gammeldags og højtideligt præg.
- Dermed kan læseren let komme til at føle en afstand til de personer eller miljøet, som bliver beskrevet i teksten.
En lav sproglig stil er derimod kendetegnet ved forholdsvis korte og enkle sætninger i et hverdagspræget sprog, der godt kan indeholde fx slang, bandeord og dialekt.
- Denne sprogbrug er ofte med til at give romanen et realistisk og hverdagspræget udtryk, så læseren inddrages i miljøet og kan identificere sig med personerne.
- Ofte vil stilen afspejle det miljø, der beskrives i romanen.
Beskrivende eller minimalistisk stil
En anden måde, du kan sige noget om romanens sprog, er ved at undersøge, om den er skrevet i en beskrivende eller en minimalistisk stil.
En beskrivende stil vil typisk være præget af mange tillægsord og sanseverber (se, lugte, høre osv.).
- Hermed får læseren et meget detaljeret billede af romanens miljø og personer, som det bliver lettere at leve sig ind i.
