Her finder du Studienets vejledning til at lave en romananalyse. Vejledningen kan både bruges til en hel roman og et romanuddrag.
Vejledningen har en noteside, som i stikordsform giver overblik over de vigtigste begreber og punkter i en analyse af en roman. Vejledningen giver hjælp til at forberede en romanalyse. Den indeholder også en analysemodel, som kan hjælpe dig i gang med din romananalyse, hvis du har vanskeligt ved at finde ud af, hvordan du skal gribe analysen an.
Har du allerede en god idé om, hvad din roman handler om, anbefaler vi, at du går videre til at læse vores gennemgang af relevante analysepunkter og begreber. Her er det vigtigt, at du udvælger de analysepunkter, der er mest interessante i den roman, du sidder med. Du skal altså ikke komme ind på alle de punkter, vi gennemgår.
Vejledningen dækker analysebegreberne komposition, fortælleteknik, personkarakteristik, miljø, sprog og genre. Derudover giver vi hjælp til fortolkning og perspektivering, og vi viser dig eksempler på romananalyser, som du kan finde inspiration i til din egen analyse. Vi har også en side om analyse af romanuddrag samt en side, som giver hjælp til din analyse af en eventuel remediering af af din roman (typisk en filmatisering).
Til slut har vi lavet en side til dig, der skal lave romananalyse i Engelsk (novel analysis).
Herunder kan du læse et uddrag fra vores hjælp til analyse af forskellige romangenrer:
Brevromanen er opbygget som et eller flere breve. Det vil sige, at der typisk er en indledende hilsen i begyndelsen af romanen, f.eks. “Kære...”, og en afsluttende hilsen til sidst, f.eks. “De kærligste hilsner...”. Der er som regel også datoer på brevene, der markerer, at tiden går.
Brevromanen er en af de ældste romangenre, da den går helt tilbage til 1700-tallet.
Brevgenren giver læseren indblik i et ellers forbudt rum: Normalt må man nemlig ikke læse andres post, men brevromanen får vi adgang til et personligt rum, hvor afsenderen ofte udfolder sine inderste, mest intime tanker.
I en analyse af en brevroman er det ofte interessant at undersøge forholdet mellem afsenderen af brevet (romanens “jeg”) og modtageren (ofte romanens “du”), hvis der er en modtager. Her kan du bl.a. kigge på, hvilken tone der er i brevudvekslingen, og hvilket sprog der bruges. Overvej også, hvordan brevet fremstiller afsenderen: Sætter afsender-jeget sig selv i et positivt lys? Og kan vi stole på den selvfremstilling, der er i brevet?
Eksempler på brevromaner: Levnet og Meeninger (1774) af Johannes Ewald, Familien Polonius (1827) af Thomasine Gyllembourg, The Perks of Being a Wallflower (1999) af Stephen Chbosky, Ikke afsendt (2020) af Lærke Winther, Vi er kortvarigt smukke her på jorden (2020) af Ocean Vuong.
En digtroman er en genrehybrid, som blander træk fra digte og romaner. Typisk har digtromanen en ydre komposition som et digt, dvs. med verselinjer. Omvendt er indholdet ligesom i en roman: Det udfolder en handling over en længere tidsperiode og går i detaljer med personer, miljøer osv.
I en analyse af en digtroman, er det altid relevant at kigge på forholdet mellem form og indhold. Det vil sige, hvordan den ydre kompositioner spiller sammen med fortællingen.
Nye Rejsende (2017) og Tour de chambre (2020) af Tine Høeg er eksempler på digtromaner. Et andet eksempel er Jeg bruger min krop som et møbel (2019) af Veronika Katinka Martzen.
