Her finder du Studienets vejledning til at lave en romananalyse. Vejledningen kan både bruges til en hel roman og et romanuddrag.
Vejledningen har en noteside, som i stikordsform giver overblik over de vigtigste begreber og punkter i en analyse af en roman. Vejledningen giver hjælp til at forberede en romanalyse. Den indeholder også en analysemodel, som kan hjælpe dig i gang med din romananalyse, hvis du har vanskeligt ved at finde ud af, hvordan du skal gribe analysen an.
Har du allerede en god idé om, hvad din roman handler om, anbefaler vi, at du går videre til at læse vores gennemgang af relevante analysepunkter og begreber. Her er det vigtigt, at du udvælger de analysepunkter, der er mest interessante i den roman, du sidder med. Du skal altså ikke komme ind på alle de punkter, vi gennemgår.
Vejledningen dækker analysebegreberne komposition, fortælleteknik, personkarakteristik, miljø, sprog og genre. Derudover giver vi hjælp til fortolkning og perspektivering, og vi viser dig eksempler på romananalyser, som du kan finde inspiration i til din egen analyse. Vi har også en side om analyse af romanuddrag samt en side, som giver hjælp til din analyse af en eventuel remediering af af din roman (typisk en filmatisering).
Til slut har vi lavet en side til dig, der skal lave romananalyse i Engelsk (novel analysis).
Uddrag
Herunder kan du læse et uddrag fra hjælp til analyse af førstepersonsfortællere i romaner:
Parallel- og kontrastpersoner
I nogle romaner møder vi bipersoner, som fremstår som spejlinger af eller modsætninger til hovedpersonen. Spejlinger kalder vi parallelpersoner, mens modsætninger kaldes kontrastpersoner.
Parallelpersoner ligner typisk hovedpersonen på mange punkter. De har flere af de samme personlighedstræk, egenskaber og ydre kendetegn. Formålet med en parallelperson kan være at fremhæve nogle af hovedpersonens vigtigste træk eller vise, hvordan hovedpersonens liv kunne se ud, hvis vedkommende var født i en anden familie, i et andet miljø, i en anden krop eller lignende.
Kontrastpersoner er typisk helt anderledes end hovedpersonen. Deres personlighedstræk, egenskaber og ydre kendetegn står i modsætning til hovedpersonen. Formålet med en kontrastperson er at fremhæve nogle af hovedpersonens vigtigste træk og vise, at der findes andre livssyn, værdisæt, handlemåder osv.
Flade og runde personer
I nogle romaner kan det være interessant at se på, hvor mange nuancer personerne er skildret med.
Flade personer er kendetegnet ved at have få nuancer og overfladiske personlighedstræk. De gennemgår sjældent nogen udvikling og har ikke nogen psykologisk dybde. Som regel har vi intet indblik i de flade personers indre. De taler og handler kun.
Flade personer kan ofte tolkes som typer, der repræsenterer hele samfundsgrupper. De kan f.eks. udfylde rollen som “fattig arbejder” og repræsentere underklassen eller “uretfærdig rigmand” og repræsentere overklassen. Lever de flade personer op til nogle negative fordomme om en samfundsgruppe, kan vi kalde dem s...
