Forfatter og fortæller

Forfatteren er virkelig, mens fortælleren er fiktiv

Forfatter og fortæller er ikke den samme i romaner. Forfatteren er den virkelige person, som har skrevet teksten. Det vil sige en person af kød og blod, vi kunne møde på gaden. Fortælleren er omvendt en fiktiv person, dvs. opfundet. Fortælleren eksisterer kun i romanen.

Forfatter og fortæller er forbundne i den forstand, at forfatteren har skrevet den roman, som fortælleren er en del af. Forfatteren har altså opfundet en fiktiv verden, hvori der findes en fortæller.

I en romananalyse er det typisk den fiktive verden, vi er interesserede i. Vi fokuserer derfor på fortælleren og holder forfatteren ude af analysen.

Nogle romaner slører skellet mellem forfatter og fortæller

Nogle forfattere slører med vilje skellet mellem deres egen person og fortælleren i teksten. De efterlader spor fra virkeligheden i den fiktive verden, f.eks. ved at placere romanens handling i samme miljø, som de er opvokset i. 

Ved at skabe direkte forbindelse mellem virkeligheden og fiktionen gør forfatteren det svært for os at afgøre, hvordan vi skal læse teksten: Den virker både virkelig og fiktiv på én gang.

Virkningen kan være, at fortællingen fremstår realistisk. Det er, som om virkeligheden rykker endnu tættere på, når der er overlap mellem fo...