Fremstillingsformer er de forskellige måder, en fortæller kan gengive og præsentere handling, personer, miljø, sprog osv. på i en roman. Som regel er der flere fremstillingsformer i en roman, og de kan kombineres. F.eks. er dialog typisk brugt som en del af scenisk fremstilling.
Scenisk og panoramisk fremstilling er de fremstillingsformer, vi oftest bruger i analyser af romaner. Det er derfor dem, du skal lægge mest mærke til i din tekst. Derudover kan du kigge på, om der er andre fremstillingsformer i brug som beretning, beskrivelse, dialog mm.
Fremstillingsformer kaldes nogle gange for fortællemåder og fortælleformer.
Herunder finder du et uddrag fra vores side om fremstillingsformer i romaner:
Beretning er en fremstillingsform, der lægger vægt på handling. Fortællingen bevæger sig fremad i tid, og der er fokus på, hvad der konkret sker. Beretning giver romaner et fortællende præg.
Beretning kaldes for refererende fremstilling i nogle lærebøger, fordi fortælleren kan bruge beretning til at gengive begivenheder i en kort og fokuseret form.
I andre lærebøger opdeles beretning i scenisk beretning og panoramisk beretning. Scenisk beretning betyder, at fortælleren sænker fortælletempoet og tager sig tid til fortælle om handlingen, så det føles, som om den foregår for øjnene af os her og nu. Panoramisk beretning betyder, at fortælleren sætter et højt fortælletempo ved at sammenfatte en række hændelser med få ord eller sætninger.
Eksempel på scenisk beretning:
Kristian tog et skridt nærmere og smilede så til hende. Hun smilede også til ham. Lasse stod i døren og kiggede på dem. De blev ved med at smile, og Lasse vendte ryggen til og gik.
Eksempel på panoramisk beretning:
Kristian skiftede skole i 7. klasse og mødte derefter Lasse til idræt, hvor deres to klasser blev blandet. I 8. klasse blev de bedste venner. I 9. klasse besluttede de, at de ville på handelsskolen sammen.
