Komposition

Komposition betyder opbygning og sammensætning, når vi arbejder med romaner. Kompositionen er altså de dele, romanen består af, og den sammenhæng, der er mellem delene.

Analysen af kompositionen kan opdeles i to:

Den ydre komposition er romanens konkrete opbygning i f.eks. kapitler og afsnit samt dens skriftstørrelse, skrifttype, illustrationer og lignende.

Den indre komposition er selve fortællingens opbygning. Her kan vi bl.a. se på, hvordan handlingen udvikler sig, og hvordan tiden forløber. Vi kan også se på fortællingens begyndelse, midte og slutning.

På de følgende sider kan du finde hjælp til de analysebegreber, vi typisk bruger, når vi arbejder med en romans komposition:

NB1: Arbejder du med kompositionen i et romanuddrag, anbefaler vi, at du læser vores side analyse af romanuddrag.

NB2: Begreberne indre og ydre komposition har en anden betydning, hvor de beskriver måden, en fortælling hhv. forestilles og fremstilles på. Her kaldes de ofte for fabula og sjužet.

Uddrag

Herunder finder du et uddrag fra siden om romaners begyndelse:

Præsentation

En roman kan begynde med en præsentation af f.eks. personer, miljø og tid. Dette er en lukket måde at begynde en roman på, hvilket vil sige, at der ikke efterlades ret meget til læserens egen fantasi. Fortælleren styrer i stedet, hvilket indtryk vi får af personer, miljø osv.

Præsentation bruges typisk i begyndelsen af ældre romaner.

Eksempel: Amalie Skrams roman Constance Ring begynder med en præsentation af ægteparret Ring, deres hjem og deres forhold:
Rings havde været gift i to år. Der var ikke kommet børn, og de var derfor blevne ved at bo i den lejlighed på fem værelser i Homansby, de som nygifte var flyttet ind i.
De havde et vel udstyret hjem. På gulvene var der brysselertæpper og på væggene malerier, hvoraf nogle var gode. Der var kostbart nips og en sand vrimmel af små bløde sofaer og lave lænestole i alle slags faconer. [...]
Fru Ring var 21 år gammel. Som ganske ung var hun kommen ned til Kristiania fra Molde, hvor hendes far var embedsmand, og havde da gjort megen lykke der, hvor hun færdedes. [...]