På de følgende sider får du gennemgang af forskellige romanundergenrer. Undergenrer kaldes også romantyper. En roman kan godt have træk fra flere undergenrer.
I de fleste tilfælde behøver du ikke analysere din romans undergenre. Det kan give ekstra point, hvis du kan se, at den har træk fra en undergenre, men er du usikker, er det et analysepunkt, du som regel kan springe over.
I enkelte tilfælde bør du dog se nærmere på romanens undergenre. Det gælder for det første romaner, som har meget usædvanlige genretræk, f.eks. brevromaner, digtromaner og SMS-romaner. Her er der tale om genrehybrider, dvs. romaner, som blander forskellige genrer. Deres genretræk er altid relevante at analysere.
For det andet er det en god idé a nævne undergenren, hvis den er typisk for den litterære periode, romanen tilhører. Romaner fra romantikken er f.eks. ofte historiske romaner eller dannelsesromaner, mens romaner fra det moderne gennembrud normalt er udviklingsromaner. I flere af vores litteraturhistoriske kompendier gennemgår vi, hvilke romanundergenrer der er typiske for den enkelte periode.
Uddrag
Herunder finder du et uddrag fra vores sider om undergenrer:
Historisk roman
Den historiske roman skildrer historiske begivenheder i en skønlitterær form. Det vil sige, at forfatteren på den ene side henviser til faktiske begivenheder i Danmarks- eller verdenshistorien (f.eks. en krig, en bestemt konge eller en historisk periode), mens forfatteren på den anden side har frihed til at opdigte samtaler, begivenheder og personer.
Ofte tager den historiske roman udgangspunkt i en hovedperson, som befinder sig midt i hændelserne, og læseren får dermed indblik i de historiske begivenheder gennem en indre, personlig synsvinkel. Derudover kan sproglige virkemidler være med til at gøre den fortidige fortælling levende for nutidige læsere.
Den historiske romangenre bliver populær i romantikken, hvor der er fokus på den danske nationalhistorie.
I en analyse af en historiske roman er det typisk relevant at se på, hvordan sproget og fortælleteknikken påvirker vores forståelse af de historie begivenheder. Derudover er det stort set altid relevant at lave en personkarakteristik af den historiske hovedperson.
Eksempler på historiske romaner: Valdemar Seier (1826) af B.S. Ingemann, Gøngehøvdingen (1853) af Carit Etlars, Fru Marie Grubbe (1876) af J.P. Jacobsen (1876), Kongens Fald (1901) af Johannes V. Jensen (1901) og Margrete I (2020) af Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
