Miljø og sted
I din romananalyse kan du også inddrage en analyse af det miljø og sted, hvor fortællingen udspiller sig. Her kan du både se på, i hvilket fysisk miljø romanen foregår, samt hvilket socialt miljø der er tale om.
Igen er det vigtigt at huske på, at en analyse af miljøet kun er relevant at have med, hvis det spiller en væsentlig rolle i forhold til romanens hovedpersoner og handling. Det giver altså ikke så meget til din analyse blot at kunne konstatere, at romanen udspiller sig på et hotel på Mallorca. Dette bliver først interessant, hvis du kan beskrive, hvordan netop dette miljø og sted har en betydning for romanens udvikling og personer.
Analyse af det fysiske miljø
Når du analyserer det fysiske miljø, har du at gøre med det konkrete sted, hvor romanen udspiller sig. Der kan fx være tale om et bestemt land, en by, bydel, et landområde, en skole osv.
Når du analyserer det fysiske miljø, kan du fx spørge dig selv:
- Hvor foregår romanen?
- Hvordan beskrives det fysi