DÆMRING

Her får du hjælp til at analysere og fortolke digtet “DÆMRING”. Digtet er udgivet i Rudolf Broby-Johansens digtsamling BLOD fra 1922. 

Resumé

I digtets første to strofer beskrives en smuk hvid villa i en flot have. Sceneriet virker indelukket og eftertænksomt. I den tredje strofe introduceres det lyriske jeg, som gemmer sig lurende i en port. Jeget længes efter et ukendt du, som sandsynligvis befinder sig inde i villaen. 

I strofe fire til syv kommer morgenen pludseligt. Det beskrives som en voldsom oplevelse, da lyset rammer haven. Det virker som om landskabet her skal udtrykke jegets længsel efter duet. Det fylder også det lyriske jeg med panik, så det skriger efter duet. Til sidst får solen valmuerne  i haven til at se brændende ud.

Ordforklaringer

PLATEAU: flad bakke hævet over det øvrige landskab

GRUBLENDE: dybt eftertænksomme

SKUMRENDE: tusmørkeagtige

BRUDEKERTER: en ny orddannelse, hvor brudens hvide farve sættes sammen med et stearinlys (en kerte) for at give et billede af kastanjeblomsternes form.

PÆONER: en rose med store blomster (bonderose)

VIN-RØDME: farvet som rødvin

SØLV-KLANG: kobling af farven sølv med lyd

HUGER: Sidde med foroverbøjet krop – dannet ud fra udtrykket ”at sidde på hug”.

PORTAL: En port

BLOMSTERKLYNGE: et stort område med blomster

DRONNINGEFAKKEL: en fakkelblomst er en høj plante, som kan vokse ved havedamme. Her sat sammen med et ordet dronning for at udtrykke, at den er majestætisk og rank.

FÆNGER: antænder.

Virkemidler

Når du skal analysere digtets virkemidler, bør du tænke over virkningen af versalerne. Altså at digtet er skrevet udelukkende med store bogstaver. Selvom digtet umiddelbart lader til at være en beskrivelse af en smuk og idyllisk villahave ved morgengry, så udtrykker de store bogstaver en voldsom energi. 

Den samme ene...