Fortælleteknik

Det lyriske jeg som observatør og ulykkeligt menneske

Mange af digtene i BLOD har et eksplicit lyrisk jeg, der fungerer som digtets fortæller. Men det er ikke den samme person, som optræder i alle digte.

I åbningsdigtet “ODALISK-SKØNHED” står jeget på et stillads og observerer derfra en syg og brutal verden i storbyen. Det får jeget til at begå selvmord ved at kaste sig ud fra stilladset. 

I det følgende digt “FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN” er jeget umiddelbart en skjult observatør af mennesker og handling på en café, men jeget kommer pludselig til syne som del af digtets afsluttende masseslagsmål, hvor der står “OMVENDT PYRAMIDE STYRTER OVER OS”. Linjen hentyder til stedets grammofon, som vælter med sin store bliktragt. I stedordet “OS” ser vi, at jeget er blevet del af slagsmålet. 

I andre digte er jeget et uforløst og ulykkeligt menneske. I “DÆMRING” længes jeget på afstand efter en kvinde. I “LIVSLØB” beskriver jeget sin livshistorie som barn af en prostitueret kvinde, han senere myrder. Mordet får han til at opdage, at han ikke længere har betydning i verden. Han dør derfor som et uelsket menneske, men genopstå...