Andre sproglige virkemidler

Store bogstaver fremhæver vrede og frustration

Rudolf Broby-Johansens BLOD er især kendetegnet ved sin brug af sproglige virkemidler. Allerede fra første side springer et markant virkemiddel os i øjnene. Broby bruger udelukkende store bogstaver - der er faktisk ikke ét eneste lille bogstav i hele bogen. Det skaber en markant grafisk virkning på siderne, hvor ordene virker massive og voldsomme:

STORBY I MÅNENAT

I HUSES SLUGTER SIDDER MÆND MED BLODIGE HJÆRNER
BØJET OVER BØRNS LIG

(ODALISK-SKØNHED)

Virkningen af de store bogstaver er tydelig. Det er ikke digte, der skal læses med afdæmpet og rolig stemme. De skal råbes ud som et brøl eller et nødskrig. Broby taler altså med store bogstaver, som man siger i den gamle talemåde. 

Parenteser og skråstreger uddyber indtrykkene

Broby bruger ikke normal tegnsætning som kommaer og punktummer. Til gengæld bruger han ofte parenteser og skråstreger. Parenteserne bruger han oftest til at uddybe et indtryk. 

Vi ser det til eksempel i “FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN”, hvor han beskriver en fuld mand på denne måde: “DRUKKEN RÆBER (MUND: SORT HUL I GRØNLIGT FJÆS)”. 

“DRUKKEN” er et verbalsubstantiv, altså et udsagnsord som er blevet til et navneord - ligesom “en løber”. Så ordet betyder altså en fuld mand. Manden bøvser, og det lyriske jeg uddyber det ubehagelige indtryk af manden ved at udpensle synet af hans mund og ansigt i parentesen. 

Skråstregerne har lidt forskellige funktioner. Nogle steder bruger Broby dem til at koble enkelstående ord sammen som hurtige associationer. I “FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN” ser vi en linje som “BJERG / TRÆ / SØ . . .”, som karakteriserer nogle assoc...