Forsvarstale for BLOD

Her ser vi på Rudolf Broby Johnansens “Forsvarstale for BLOD”. Forsvarstalen er en vigtig kilde til Brobys syn på sin kunst og datidens samfund. Først får du et grundigt resumé, og derefter vil vi gennemgå de vigtigste pointer. Du kan læse mere om selve retssagen her. 

Resumé af talen

Broby indleder med at tale om den ekspressionistiske bevægelse i kunsten. Han mener, at den kan sige noget om de kunstprincipper, som BLOD bygger på. Ifølge Broby er det ekspressionistiske kunstværk ikke efterligning af virkeligheden (en afbildning). I stedet kalder han det for et frit organisk værk. Med det mener han, at værket får betydning gennem dets komposition.  

Meningen med kunsten er ifølge Broby, at publikum skal kunne lade sig gribe af værket. Det er en misforståelse, hvis man tror, at kunst handler om at genskabe kunstnerens følelse eller mening. 

Derefter kommer Broby ind på, hvordan et værk opstår. Det begynder som et uklart syn i kunstnerens bevidsthed, som kunstneren efterfølgende forsøger at give form i et bestemt materiale: ler, farver eller ord. Først i det øjeblik, at værket er et nøjagtigt udtryk for kunstnerens forestilling, er det færdigt. Derfor kan det kræve meget arbejde og mange forsøg, men til gengæld bliver kunstværket til en komplet helhed, hvor intet kan ændres, slettes eller tilføjes uden at ødelægge værket.

Broby mener på den baggrund, at BLOD opstod af en indre, kunstnerisk nødvendighed og dermed ikke kunne være anderledes som værk. Samtidigt forsvarer han, at han som et nutidsmenneske ikke går rundt og tænker på elverdans og elskovsdrømme, men i stedet betragter sin omverden. I den kan han se en moralsk fallit efter verdenskrigens massemord og kapitalisternes behandling af samfundet svageste. 

Derefter forsvarer han at have udgivet digtene. Han forklarer, at han overvejede for og imod, men kom til den konklusion, at udgivelsen var et nødvendigt led i kampen for at skabe en ny, ærligere livsanskuelse baseret på kommunistisk tankegang.

Broby mener ikke, at han kan anklages for at ville profitere på udgivelsen. Han forklarer, at penge ikke interesserer ham, og at han lever for ganske få midler. Forskuddet på 50% for salget af bøgerne har han faktisk givet videre til en person, som har mere brug for dem, end han selv har. Sådan mener han også, at samfundet burde gøre. 

Broby kommer så ind på, om digtene er moralske. Her beskylder han først det borgerlige samfund for at bygge på moralsk løgn. Samfundet forsøger at bilde folk ind, at dets moral er baseret på kristen næstekærlighed...