Mendels love er to regelsæt for, hvordan gener nedarves fra forældre til deres afkom. Lovene er opsat af den østrigske munk Gregor Mendel, som midt i 1800-tallet undersøgte, hvordan egenskaber hos ærteplanter går i arv fra generation til generation.
Mendelsk nedarvning er beskrevet i to forskellige arvelove. Du kommer til at arbejde med begge hans love i Biologi eller Bioteknologi.
Her kan du se et uddrag af teksten om Mendels 2. lov og koblede gener:
Hvis to gener er koblede, sidder generne på det samme kromosom – og ofte ret tæt på hinanden på det samme kromosom. Det betyder, at generne sjældent bliver skilt fra hinanden under kønscelledannelsen. Derfor fordeles de to gener ikke til kønsceller uafhængigt af hinanden. Mendels 2. lov er derfor ikke opfyldt, når gener er koblede.
Lad os som eksempel se på to gener for hhv. kropsfarve og vingelængde hos bananfluer. I det første gen koder allelen K for grå kropsfarve, mens allelen k koder for sort kropsfarve. I det andet gen koder allelen V for lange vinger, og allelen v koder for korte vinger.
Vi opstiller som sædvanlig et krydsningsskema mellem to dobbelte heterozygoter:
Figur 5. Nedarvning af kropsfarve og vingelængde hos bananfluer.
Baseret på krydsningsskemaet regner vi med at få det typiske 9 : 3 : 3 : 1-udspaltningsforhold mellem fænotyperne. Hvis vi udfører et krydsningsforsøg og finder udspaltningsforholdet i praksis, kan vi dog opdage, at det observerede udspaltningsforhold adskiller sig markant fra det forventede. Man kunne f.eks. forestille sig, at resultatet bliver dette ved en krydsning, der giver 1000 bananflueafkom...
